EMNER

Årelang konflikt fortsætter

Statsforvaltningen skal nu se på sag om omstridt støvadskillelsesanlæg i Suldrup

Jætte-Byg opførte i 2009 et støvadskillelsesanlæg klos op af naboen Arne Falborgs værksted og privatbolig i Suldrup.  Et anlæg som siden har givet anledning til en fortsat kamp mellem Jætte-Byg, Arne Falborg og Rebild Kommune. Arkivfoto: Lars Pauli
Jætte-Byg opførte i 2009 et støvadskillelsesanlæg klos op af naboen Arne Falborgs værksted og privatbolig i Suldrup. Et anlæg som siden har givet anledning til en fortsat kamp mellem Jætte-Byg, Arne Falborg og Rebild Kommune. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

SULDRUP: Nabostriden mellem Jætte-Byg og Arne Falborg fortsætter i Suldrup, skriver NORDJYSKE Stiftstidende i dag.

I flere år har parterne diskuteret lovligheden af anlægget, placeringen af anlægget og ikke mindst, hvor meget anlægget larmer.

Først gav teknik- og miljøudvalget i Rebild Kommune Jætte-Byg tilladelse til anlægget.

Et par år senere i 2012 ændrede udvalget mening, og så skulle anlægget pilles ned.

Så skiftede udvalget mening igen, og gav Jætte-Byg tilladelse alligevel, fordi det var for dyrt at flytte anlægget i forhold til de forbedringer i støjniveauet, det ville medføre for Arne Falborg, mente et flertal i udvalget.

Men endnu en gang skiftede teknik- og miljøudvalget mening, og besluttede, at anlægget skal pilles ned.

Den afgørelse har Jætte-Byg nu klaget over til statsforvaltning, som nu skal undersøge sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden