EMNER

Aarestrup vil gentage legesucces

AARESTRUP:Det er en succes, man forsøger at gentage, når der søndag 8. maj arrangeres store legedag i Støvring. - Vi har efterhånden i flere år arrangeret en store legedag - og med stor succes. Derfor var der heller ingen tvivl om, at vi skal forsøge os igen, fortæller Lene Thomsen fra Aarestrup Idrætsforening, der står bag arrangementet. - Jeg tør godt love, at der bliver en række sjove og spændende aktiviteter for både små og store børn. Og forældrene må jo også meget gerne lege med, siger Lene Thomsen. Der bliver eftermiddagen igennem budt på nye og gamle lege, forskellige bold-aktiviteter - herunder fodbold på en oppustelig bane - og som noget nyt arrangeres ponyridning. - Vi serverer også kaffe, kage, sodavand m.m., ligesom børnene kan hygge sig med at lave snobrød, og dagens højdepunkt, ja, det bliver små gaver til samtlige deltagende børn. Og går det som tidligere år, kommer der rigtig mange børn og voksne, og ikke blot fra Aarestrup men hele lokalområdet, slutter Lene Thomsen. Store Legedag afvikles på sportspladsen ved skolen.