Året med det store sparekasserøveri

Venstreborgmester overtager borgmesterposten efter 12 år med socialdemokratisk styre

Røverier 30. december 2002 07:00

BRØNDERSLEV: År 2002 er ved at gå på hæld. Det kan være svært at fastholde året som helhed. Derfor har vi på NORDJYSKE Stiftstidende sammensat en buket af de begivenheder, der fandt vej til avisens spalter i løbet af året. 2002 blev året, hvor der skete et skifte på den politiste arena. Efter 12 år med socialdemokratisk styre blev det Jens Arne Hedegaard (V), der erobrede borgmesterposten ved at samle 11 af de 21 politikere bag sig. Og så blev det året, hvor omfartsvejen syd om Brønderslev åbnede. 2002 blev også året, hvor der skulle spares på de kommunale udgifter. Januar: 3. januar: Selv om Brønderslevs nyvalgte borgmester, Jens Arne Hedegaard (V), er syg, rejser han sig fra sygesengen for at tiltræde sit nye job som borgmester. 4. januar: Poul Erik Nielsen fik sin hustru og fire mindre børn reddet ud af deres brændende hus på Bastholmvej 63 i Sterup. 18. januar: Vestre Landsret stadfæster dommen på tre et halvt års fængsel til Morten Arne Edvard Jepsen, der er dømt for voldtægt mod en 79-årig kvinde. Februar 11. februar: En sort dag for Brønderslev. En af byens ældre virksomheder Samson Agro - tidligere Uggerbys Maskinfabrik - meddeler, at virksomheden lukker. 23. februar: Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse oplever det bedste resultat nogensinde. Et overskud før skat på 3.054.000 kr. kan sparekassen præstere. 28. februar: Jens Østergaard Jensen, tidligere Steffenhøj, hædres med Nordeas Erhvervspris for sin indsats for at fjerne lugten fra gylle. Marts 2. marts: Jerslev Sparekasse kan glæde sig over at have fået 751 ny kunder på et år. 9. marts: Brønderslev Kommunes naturvejledere modtog miljøprisen for at øge interessen for at få borgerne ud i naturen. April 8. april: Brønderslev Holder forårsmesse, og messen besøges af mellem 5000 og 6000 gæster. 9. april: Henrik Bertelsen sælger det 100 år gamle glarmesterfirma i Østergade til ISS Industri og Skadeservice Aktieselskab. 17. april: Tre BI'ere hædres for deres gode humør - Ole Hansen, Jan Larsen og Anne Marie Larsen. 19. april: Inger Aarup-Kristensen ansættes som fritids- og kulturkonsulent. 22. april: Byens Bedste Band kåres. Det blev Dixie Drugstore. 24. april: Linda Larsen bliver ny formand for 1200 HK'ere i Brønderslev. Maj 4. maj: Beboere på Starengvej vil ikke finde sig i, at deres vej skal hedde Kæruldvej. De protesterer mod det nye navn. 8. maj: Brønderslev Biograf får ny ejer. 26-årige Jacob Højer overtager Biografen efter Fritz Pedersen. 19. maj: Sognepræst i Jerslev, Hanne Svensmark, bliver gift med Per Trondal. Juni 6. juni: Den første fartbølle i Brønderslev får kørselsforbud. Det er en nybagt bilist, der kører 104 kilometer i timen i Bredgade, hvor der kun må køres 50. 12. juni: Byrådsmedlem Jens Fjendbo Jensen (V) stiller spørgsmålstegn ved, om Flyma-bygningen i Østergade er den rigtige placering af et ungdomshus. 28. juni: Brønderslev Kommune finder den store sparekniv frem, da budgettet er løbet løbsk. Juli 3. juli: Brønderslev Kommune får 5,8 mio. kr. fra staten i såkaldt fattighjælp. 7. juli: Hesten The Khamsin, der er opdrættet af Keld Chr. Karlsen fra Sterup, vandt det danske Derby. 16. juli: Inge og Thomas Nysted får præmie for flotteste have i Kolonihaveforeningen Agdrupparken. 30. juli: Brønderslev Idrætsforening fyrer stadioninspektør Keld Pedersen som følge af dårlig økonomi. August 14. august: Det går bare derudad for AP Facader i Brønderslev. En ordre på otte mio. kroner på ombygning af Daells Varehus i København til hotel luner. 18. august: En ny kaptajn går på broen på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, nemlig Troels Rasmussen. 20. august: Hugo Sørensen kæres som fuglekonge. Men det er en meget sejlivet fugl, der fører til titlen. Der skydes ca. 1000 skud, inde fuglen falder. September 1. september: Brønderslev får efter mange års venten omsider sin omfartsvej syd om byen. Den indvies i øsende regnvejr. 4. september: Brønderslev får ny sherif. Henrik Poulsen overtager ledelsen af politistationen efter Peter Nielsen. 14. september: DGI meddeler, at amtskontoret flyttes fra Brønderslev til Aalborg. 29. september: Motorvejen mellem Brønderslev og Hjørring blev indviet. Oktober 2. oktober: To 18-årige begår røveri mod Q8-tankstationen på Tolstrupvej i Brønderslev. De begrundede det med, at de havde en gæld, de skulle ud af. 8. oktober: Der sker igen omfattende hærværk på Jerslev Kirkegård. 11. oktober: Levnedsmiddelkontrollen møder op på Brønderslev Kro, og indehaveren, Asta Kjær, får at vide, at hun ikke må servere mad. 17. oktober: Ø. Brønderslev må opgive fællesantenne-projeket. Det bliver for dyrt. 18. oktober: På et borgermøde i Stenum kræver borgerne, at den gamle skole renoveres. Den skæmmer byen. 22. oktober: Besøget på kunstudstillingen i Jerslev slår alle rekorder. Mellem 3500 og 400 besøgte udstllingen. 26. oktober: Der begås røveri mod Jerslev Sparekasse, hvor to væbnede røvere slap væk med 1.150.000 kr. November: 5. november: Ryå Vindmøllepark falder for skærebrændere. 20 af de 23 møller bliver væltet. 16. november: Svend Aage Christiansen køber Kirkholt Grusgrav og Mørtelværk. 18. november: 10. KlasseCentret tvinges til at fyre to lærere på grund af sparekrav. 22. november: Staring Maskinfabrik modtager Dansk Industris Initiativpris 2002. December 3. december: McDonald's beslutter af lukke restauranter, blandt andet i Brønderslev. 10. december: TV2 Zulu er indtil videre reddet for seerne i Brønderslev også efter nytår. 24. december: Torben Andersen præmieres for Årets Smil i Brønderslev.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...