Årets bedste

Vin 24. juni 2003 08:00

Santa Rita Dona Paula rosé 2002, Chile. Hvert års udvælgelse af sommervin bringer overraskelser. Denne gang var det, at en rosé blev valgt som årets bedste blandt de hvide, mousserende og roseerne. I konkurrence med næsten dobbelt så dyr vin var den ene om at score maksimum ni point blandt flere end 100 vine. Roséerne har ellers ikke normalt et godt ry på grund af især de alt for dårlige og billige sydfranske og italienske, som har domineret markedet. Her er der kvalitet for pengene. Druen er Cabernet Sauvignon, som giver god fylde. Håndværket er godt og har været det år efter år. Opbevar ikke vinen længere end et par måneder. Den slags skal drikkes ungt for at bevare den charmerende friskhed. Hos os drikker vi den bl.a. til frokost, fisk, lette pastaretter og fjerkræ. AMKA Vinimport, Randers (tlf. 86419600), 54,95 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...