Årets bog fra Aalborgs arkiver

"Ø-gadekvarteret i Aalborg"

Her er en flok dragoner til fods ved Fyensgades Kaserne i oktober 1945.
Militær 20. december 2010 05:00

Selskabet for Aalborgs Historie har som fortalt i Nordjyske forleden udgivet årets Aalborg-bog. Endnu en gang - fristes man til at sige, for forfatteren er jo produktiv - har Jens Topholm lagt pen og papir til det kendte, lille, firkantede format. Tidligere har byens historiker skrevet om vestbyen og byens vand og kloak, og lad mig ærligt sige, at temabøgerne forekommer mig mere spændende end kvarterbeskrivelserne. Hermed er denne udgivelse ikke diskvalificeret - på ingen måde. Topholm har jo sans for at se de store linjer, som de fremtræder i den lokale historie. Omdrejningspunkterne er de omfattende bebyggelsesplaner. Niels Olsens fra 1917, Hans Koefoeds fra 1934 og Carlo Odgårds to fra 1940'rne. Skønt mange elementer ikke blev realiseret, fik de dog betydning, og i virkeligheden er kvarteret rimelig harmonisk struktureret. Området kaldtes før bebyggelsen Østerkæret og Sønderkæret, altså områder uden for byen grænsende op til Nørre Tranders kommune langs en lille bæk. I 1786 blev "Store Eksercerplads" anlagt. Den anvendtes som navnet antyder, af militæret, men der tilkom også en rideklub for de finere damer, ligesom AaB og andre idrætsklubber i perioder benyttede græsmarken. Det samme gjorde Th. Sauers køer med deraf følgende morsomme hændelser, når fodbolden havde været en tur i kokassen. Vest for eksercerpladsen lå fra 1854 Vangs teglværk. Hermed ser vi signalet til den begyndende industrialisering, som i årtierne derefter manifesterede sig i slagterier og cementfabrikker. Den anden ende af kvarteret var præget af Karolinelund, skabt 1827 på initiativ af bl.a. oberst Bretteville. Først 20 år senere blev anlægget åbent for offentligheden. De omtalte industrier og senere P.Ph. Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri, der efter 1. verdenskrig nåede op på 800 medarbejdere, skabte naturligvis behov for boliger. Med boligerne fulgte børn, som krævede skolebyggerier og videre i den dur. Stadsarkivarens tekst suppleres af enkelte bokse med erindringsmateriale fra lokale beboere. Her er lidt ekstra kolorit, men vi hører dog ikke historien om "Jawamanden", der en gang i 1950'rne fejrede nytåret med en salve fra det skarpladte hjemmeværnsvåben. Hans kælenavn skyldtes hans transportmiddel: en motorcykel af mærket Jawa. Vi er vant til i selskabets årbøger at have mange gode billeder. Det lever Jens Topholms bog ganske op til. Der er adskillige fotos af nybyggerier - glimrende illustrationer af 100 års aktiviteter. Blot kunne mange ældre læsere måske ønske sig en vis forstørrelse af især kortmaterialet. Det er ikke helt nemt at tyde teksten på f.eks. Carlo Odgårds bebyggelsesplan. Og en kort-freak som undertegnede vil gerne granske detaljer! À propos detaljer: jeg undrede mig over, at Falsterske Regiment holdt til på "Store Eksercerplads". Var der ikke plads på Falster? Havde Falster kapituleret? Spøg til side. Forfatteren mener, Ø-gadekvarteret har fremtiden for sig, bl.a. begrundet i Nordkrafts tilstedeværelse. Lad os håbe det. Lad os håbe, byen har volumen til at skabe og holde liv i et så stort anlagt kulturcenter. For at få børnefamilierne tilbage til kvarteret skulle Nordkraft måske også indtænke aktiviteter for den kategori af menneskeheden. Jens Topholm har som vanligt kompetent og solidt givet et bidrag til Aalborgs historie. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk Jens Topholm: "Ø-gadekvarteret i Aalborg" 138 sider, ill., medlemskontingent, inkl. årbogen er 120 kr. Udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...