Årets fugl til Anne Lie Stokbro

Anne Lie Stok­bro har fået pri­sen årets fugl.

Anne Lie Stok­bro har fået pri­sen årets fugl.

VRÅ:Et markant halssmykke udformet som en fugl er ikke bare et bevis på, at Anne Lie Stokbro har god smag, når det gælder smykker. Smykket er nemlig en pris uddelt af smykkekunstner Helga Exner, som er én af kunstnerne på Vrå-udstillingen. - Det er tredje gang, jeg uddeler min pris, som jeg kalder årets fugl, siger Helga Exner. Prisen blev indstiftet, da der ikke var flere penge i Svend Engelunds fond. Hvert år fik en kunstner ellers en pris og penge fra fonden. Nu er det ikke længere kunstnerne, der bliver hædret, men derimod de, der arbejder i kulissen. Og Helga Exner har mange grunde til, at prisen netop skulle gå til Anne Lie Stokbro. - Jeg valgte Anne fordi hun gør det så godt som vores kunstneriske leder. Vi kunstnere er ikke altid lige lette at styre, men hun bevarer altid roen, siger Helga Exner, som hvert år laver en ny fugl - specielt designet til årets pris-vinder.