Årets Hjalle til populær teltmester

Olaf Sørensenbroenderslev-dronninglund@nordjyske.dk HJALLERUP: Hjallerups populære teltmester Henrik Jacobsen fik på Hjallerup Samvirkes repræsentantskabsmøde tirsdag aften tildelt organisationens særlige hæderspris, "Hjallen". Denne hædersbevisning gives kun til borgere, der har ydet en særlig uegennyttig indsats for foreningslivet i Hjallerup, eller som har udbredt kendskabet til Hjallerup ude i den store verden. Der var derfor både stor opbakning og klapsalver, da formanden for Hjallerup Samvirke, Karl Georg Sørensen overrakte Hjallen til Henrik Jacobsen, der er kendt både i Hjallerup og over hele landet, hvor han kommer som teltmester for Hjallerup Telte. Her har han ry for at være en ualmindelig god samarbejdspartner, der ikke aleneklarer sit job med bravur, men som aldrig er bange for at skulle give en ekstra hånd med, når det er nødvendigt - uanset hvor og hvornår det er. Samtidig husker han også altid lige at sige, at han kommer fra Hjallerup Marked.