EMNER

Årets høstfest i Ravnkilde mangler flere deltagere

Værtinde Carina Pedersen står for maden i form af en kæmpe buffetanretning. ARKIVFOTO: MICHAEL BYGBALLE

Værtinde Carina Pedersen står for maden i form af en kæmpe buffetanretning. ARKIVFOTO: MICHAEL BYGBALLE

RAVNKILDE:Igen i år kniber det med tilmeldingen til årets høstfest i Ravnkilde Forsamlingshus. Den afvikles lørdag 7. oktober, men indtil nu har kun 60 lokale borgere tilmeldt sig. Derfor opfordrer arrangørerne nu andre interesserede borgere om at bakke op om den gamle tradition og tilmelde sig hurtigst muligt. Deltagerprisen er blot 160 kroner, og for dette beløb venter der deltagerne en kæmpestor buffet surprice a la Carina (værtinden) og efterfølgende dansemusik leveret af lokale Gert Degn, Fyrkilde. I fjor deltog 100 borgere i høstfesten, hvor der også var mulighed for masser af hyggeligt socialt samvær. Ravnkilde Forsamlingshus er en selvejende institution, og ifølge bestyrelsesmedlem Kirsten Baisgaard plører Fødevaredirektoratet hele tiden forsamlingshuset til i påbud om ting ved driften, der skal laves på en helt bestemt måde med store udgifter til følge for den selvejende institution. Af samme grund vil høstfesten lørdag med blot 60 deltagere kun lige løbe rundt økonomisk, derfor også opfordringen til at få sig tilmeldt hurtigst muligt til en festlig aften med naboer, familie og andet godtfolk i Ravnkilde og på samme tid støtte forsamlingshuset og dens aktive forpagter Carina Pedersen. Nødvendig tilmelding kan ske til bestyrelsesmedlem Kirsten Baisgard på mobil 20320221, og selve betalingen foregår ved indgangen til forsamlingshuset lørdag aften.