Årets kiropraktor kåret

Susanne Lynge Rosing kåret som Årets Kiropraktor

Susanne Lynge Rosing er kåret som Årets Kiropraktor for sin indsats omkring skoleelevers problemer med hovedpine. Foto: Henrik Louis
Brønderslev 14. november 2016 18:22 - Opdateret 14. november 2016 18:29

BRØNDERSLEV: Brønderslev-kiropraktoren Susanne Lynge Rosing får kollegernes hæderspris. Prisen ’Årets Kiropraktor’ går til en person, der har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde, og modtageren indstilles og vælges af medlemmerne af Dansk Kiropraktor Forening.

Susanne Lynge Rosing er medindehaver af Kiropraktisk Center i Brønderslev.

Prisen blev overrakt af Dansk Kiropraktor Forenings formand Lone Kousgard Jørgensen på Dansk Kiropraktor Forenings Årsmøde i Aarhus.

Sideløbende med sin praksis er Susanne Lyne Rosning projektleder på et forskningsprojekt om børn og hovedpine i samarbejde med Syddansk Universitet og børnelæge Olav Bennedbæk, Aalborg.

Som projektleder skal hun afdække effekten af kiropraktisk behandling på skolebørn med tilbagevendende hovedpine.

- De børn, som er med nu, døjer virkelig med hovedpine. De fleste har haft hovedpine i mere end ét år, så det er kroniske problemer, vi står med. Det er hovedsageligt børn i 7-11 års alderen, men også nogle ældre. Lige mange drenge og piger, forklarer Susanne Lynge.

Susanne Lynge Rosing fortæller til NORDJYSKE, at projektet får mange mails fra forældre, som "bare håber så meget", at deres barn "må få lov at deltage", for "alt er prøvet".

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...