Årets korteste dag blev forlænget

En hyldest til lyset, varmen og livet, samlede folk til vintersolhverv

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De to jern­mænd, so­len og ild­fug­len sym­bo­li­se­rer mør­ket og den knu­gen­de vin­ter, der af­bry­des når il­den flam­mer, og ly­set og var­men vin­der frem.

FREDERIKSHAVN:Store brændende jernfigurer, smuk korsang og halsbrækkende gøgleri. Alt dette udgjorde rammen, da årets Ildfest kulminerede i går aftes på Lodstorvet i Frederikshavn. - Hvor er det vildt, udbryder en kvinde blandt publikum, da ilden får rigtig fat i skulpturerne. Hedensk fest Temaet var vintersolhverv - et tidspunkt som havde stor betydning for vores forfædre. - Man festede og jagede mørket på porten, og gradvist vandt lyset over mørket, fortæller Michael Frederiksen fra handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK, der er arrangør af Ildfesten. Og i går, jagede de i Frederikshavn så endnu engang mørket væk, og forlængede årets korteste dag en smule mere med lys, varme og sang. Aktiv kunst Det er de to århusianske kunstnere Søren Lyngbye og Bjørn Kromann Andersen, som står bag projektet. - Kunst er tit så kedeligt og stationært. Vi ville gerne skabe noget der røg direkte i flæsket på folk. Noget aktivt, som påvirker sanserne, og giver folk en anderledes oplevelse, fortæller Søren Lyngbye, der kalder projektet for fusionskunst. Og den nye kombination af kunst, gøgl og musik gik rent ind hos publikum. - Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller Tina Olesen, der var taget med familien fra Strandby til Ildfesten. Udtalelsen er et plus i FREDERIK¿s bog. - Vi har hvert år prøvet at skabe noget, som man ikke kan se i andre byer. Det er gået over al forventning i år med Ildfesten, fortæller Michael Frederiksen. Søren Lyngbye er også glad for, at så mange mødte op til festivalen. - Det er jo et bevis på, at ilden samler folk i mørket.