Årets Mosbjergkage skal i bageovnen

Når Mosbjerg og Omegns Borgerforening holder sommerfest lørdag den 6. september ved den lokale skole, så er det med gammelkendte indslag som kåring af årets Mosbjergkage og havetraktortræk for børn. Andre aktiviteter med de mindreårige borgere i centrum er børnedyrskue om formiddagen og børneloppemarked om eftermiddagen. Blandt de andre aktiviteter ved sommerfesten er traktortræk og kørsel for modelbiler, hvor HMA klubben i Hjørring kommer. Sommerfesten sluttes af lørdag aften med et stort ta' selv bord i teltet, og mens der er fri entre til resten, så koster det 110 kr. pr. person at deltage i spisningen. Billetter kan købes i den lokale brugs indtil den 22. august. SINDAL Forsinket skolestart Det nye skoleår starter mandag den 4. august, men nogle børn får sig dog en ekstra fridag eller to, før de skal starte på en ny tilværelse som skolelever. Det drejer sig nemlig om børnehaveklasseelever, der hører til Sindal eller Astrup skole, idet skoleåret for årgang 0 i stedet starter den 5. august i Sindal og den 6. august i Astrup. På de øvrige skoler starter børnehaveklassen mandag formiddag.