Ravnkilde

Årets pengeynglere afleverer check

Dårlig smag og øl indbragte næsten 10.000 kr. til støtteforening.

Fra ven­stre Lot­te Sejr, støt­te­for­en­ings­for­mand Hei­di Kra­ge­lund og Vibs Gøhler. Pri­vat­fo­to

Fra ven­stre Lot­te Sejr, støt­te­for­en­ings­for­mand Hei­di Kra­ge­lund og Vibs Gøhler. Pri­vat­fo­to

Pengeynglerne i Ravnkilde i skikkelse af Lotte Sejr og Vibs Gøhler er både glade og stolte over nu at kunne overrække en check på 9.671,64 kr. til IK Sylvia's Støtteforening efter endt gerning. De har arrangeret to støttearrangementer i årets løb med et Bad Taste Party i forsamlingshuset som det første. Her støttede 75 udklædte personer op om arrangementet, og det gav et overskud på 7.301,25 kr. I sidste måned deltog 30 personer i ølsmagning samme sted, og det gav et overskud på 2.253,50 kr. De sidste 116,89 kr. er renter fra bankbogen. Ifølge de to kvinder har det været både sjovt og spændende at være pengeynglere, og de er stadig fyldt med gode idéer. Næste års pengeyngler er Jane Thorup Degn, som vil yngle penge til Ravnkildes Børneteaterforening.