Tyverier

Årets prisuddeling på borgen

Året på Christiansborg har som altid været fyldt med store bedrifter, begivenheder og personer, som fortjener anerkendelse

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Årets politiske selvmord: Jørgen Poulsen og Lars Kolind.

Årets begivenhed: Der er kun en ting, som kan få hver en krog på Christiansborg til at syde af forventning og det er et Folketingsvalg. Valg er den inderste kerne i demokratiet, og i et valgår er der per definition ikke andre begivenheder, der kan komme i nærheden af prisen for årets begivenhed. I år blev valget udskrevet 25. oktober og blev holdt 13. november - med den overraskende begrundelse, at valgrygterne gjorde det nødvendigt at rense luften. Efter tyve dages valgkamp var VKO-flertallet intakt, Socialdemokraterne var blevet mindre end i 100 år og Ny Alliance havde fået fem mandater. Årets tendens: I år er løsgængeri kommet på mode igen. Hele seks politikere fra fire partier har været omkring løsgængeriet. Morten Messerschmidt var den første, der flirtede med at stå alene. Det blev dog kun til en kort periode som løsgænger, da den påståede nazisang vist bare var opera. Naser Khader var den, der for alvor startede festen 7. maj, da han forlod De Radikale og stiftede Ny Alliance. Dagen efter tog Louise Frevert tråden op ved at forlade Dansk Folkeparti, kalde Pia Kjærsgaard for en dum kælling og udgive en farverig bog. Kort efter fulgte venstremanden Leif Mikkelsen, som gik til Ny Alliance, fordi han ikke kunne leve med debatkulturen i Venstre. Og i denne måned sagde den tidligere konservative formand Pia Christmas-Møller farvel til den konservative folketingsgruppe efter, at hun var blevet fyret som politisk ordfører. Derudover tog Inge Lene-Ebdrup turen fra barsel til løsgænger hos Ny Alliance i en kort periode, før hun røg helt ud. Årets vildskud: Her er der vanen tro en række gode bud, men et overskygger de andre. Et forslag, der ikke bare var et vildskud, men også afslørede en helt grundlæggende mangel på forståelse for politik. Oven i købet et forslag, som blev fremsat midt i en valgkamp. Prisen går selvfølgelig til Ny Alliances Lars Kolind, som ville sætte skatten ned til 40 procent på Fyn. Årets politiske selvmord: Her er der igen en række kandidater. Jørgen Poulsen kom tæt på, da han gik i krig med sin tidligere arbejdsgiver - Dansk Røde Kors - for at få et gyldent håndtryk. To millioner skulle han have haft, men han lod sig nøje med 750.000, som blev sat ind på pensionsordningen. Louise Frevert blev også en oplagt kandidat, da hun effektivt aflivede sin egen karriere på Christiansborg ved at sige sin mening om partileder Pia Kjærsgaard. Prisen går dog igen til Lars Kolind, fordi han med en beundringsværdig ihærdighed har lagt sin politiske karriere i graven indtil flere gange. Først med de 40 procent på Fyn, som han oven i købet fastholdt længe efter, at partiet havde undsagt ham, og derefter, da han støttede Jørgen Poulsen og sarkastisk spurgte Naser Khader, hvad han giver til nødhjælp. Nu har han så fået besked på at overveje sin fremtid, men selv ikke den direkte opfordring til at melde sig ud af partiet, ser ud til at trænge ind hos Lars Kolind, som på sin blog lover at fortsætte i Ny Alliance. Årets comeback: Karen Jespersen tager prisen med bravour. Ikke bare fik hun en opstillingskreds hos det parti, som hun i alle sine tidligere liv har bekæmpet. Hun blev også minister og den første dansker nogen sinde, der har været socialminister for både Socialdemokraterne og Venstre. Men ikke nok med det, så trådte hun efter valget frem som både folketingsmedlem og velfærdsminister i spidsen for et af landets aller tungeste ministerier. På en tæt andenplads kommer De Konservatives Henriette Kjær, som nu er blevet partiets politiske ordfører. Et markant comeback efter hendes voldsomme, men lidt tyndt begrundede fald fra minister posten, da rod i hendes privatøkonomi kom frem. Årets forfremmelse: Prisen kunne gå til Birthe Rønn Hornbech, hvis hun da ikke selv gentagne gange havde sagt, at det ikke er en forfremmelse at blive minister. Det har Jakob Axel Nielsen aldrig sagt, og selvom han blev valgt for under tre år siden med ikke engang 700 stemmer, så blev han i året alligevel minister - endda to gange. Årets kovending; Mange muligheder. Bare i valgkampen var der en sand opvisning i disciplinen at skifte standpunkt. Her var alle partier stort set med i legen. Venstre opgav at straffe kommunerne og lovede, at de afviste asylbørn skulle ud af centrene. Socialdemokraterne skiftede hest på skoleområdet hvor de ville have De Radikale med. De Radikale accepterede til gengæld 24-års-regelen og selv SF var i valgkampen med til at frede boligskatten. Prisen for årets mest bemærkelsesværdige kovending går dog til Anders Fogh Rasmussen, der på trods af, at han genvandt sit VKO-flertal alligevel kort efter valget varslede, at skattestoppet alligevel ikke er så klippefast. Ofte har han ellers fortalt, at det var mejslet i granit, men nu er der kommet et ¿vindue¿, hvor man kan lave en skattereform. Årest mest kontroversielle: Asmaa Abdol-Hamid løber med prisen for gentagende gange at formulere sig så uklart, at der har været tvivl om hendes holdning til homoseksuelle, angreb på danske soldater og dødsstraf. Samtidig blev hun kaldt psykisk syg og hendes tørklæde blev sammenlignet med hagekorset. Alt sammen i løbet af et halvt år, hvor hun først fik kæmpet sig til en opstillingsplads hos Enhedslisten, sendte partiet under spærregrænsen og derefter gemt så langt væk, at det yderste venstre alligevel klarede skærene. Årest pinlighed: Centrumdemokraterne¿s pressemøde 27. september, hvor Louise Frevert blev præsenteret som partiets nye spidskandidat. Her blev den nye kandidat ikke overraskende spurgt om, hvordan hendes tidligere holdninger passede med det nye parti - et spørgsmål, som Louise Frevert besvarede med et: ¿I Danmark har man så travlt med at rippe op i fortiden i stedet for at se på, hvor man står her og nu¿. Derfra gik det ned ad bakke indtil pressemødet blev afsluttet med, at partiformanden og den nye spidskandidat dansede mavedans. Årets stinker: Valgkampe er et sikkert sted at finde rigtige stinkere. Sagen om Naser Khaders sorte arbejde lugter fælt, men prisen går alligevel til historien om Henrik Sass Larsen (S), der blev beskyldt for at være spion for Venstre under sidste valgkamp. Kilden var hemmelig, men oplysningerne blev bekræftet af ingen ringere end Venstres daværende politiske ordfører, Jens Rohde. Jens Rohde mistede i øvrigt sit radiojob efter den stinker, selvom han sagde, at han jo ikke kunne afvise historien, når den nu var sand. Årets opbrud: Ny Alliance tager prisen, selvom det mest blev på papiret, at de skabte opbruddet. Fra partiet blev stiftet 7. maj mistede den regerende VKO-blok flertallet i meningsmålingerne, og selvom flertallet ikke var væk i den virkelig verden, så var resten af den politiske sæson præget af det nye parti. Ny Alliance fik på rekordtid samlet underskrifter, skaffet kandidater og lavet et partiprogram med hjælp fra den almindelige dansker, som kunne komme med gode ideer på mail. Med en række kendte kandidater gik det godt indtil midt i valgkampen, hvor billedet vendte. Især Naser Khader faldt igennem, da han ikke kunne forklare partiets skattepolitik, og da stemmerne var talt op, stod det klart, at opbruddet blev ved snakken. Årets krampetrækning: Kristendemokraterne gjorde endnu et behjertet forsøg på at komme i Folketinget igen, men selv om partihovedkvarteret blev pantsat var det lille midterparti ikke i nærheden. Prisen for årets krampetrækning går dog til Centrumdemokraterne, der havde indtil flere krampetrækninger. Først forsøgte den tidligere formand at lokke Naser Khader ind som formand, så forsøgte han at melde hele CD ind hos Ny Alliance. Da det ikke lykkedes meldte han sig selv ind i Ny Alliance, og overlod partiet til Ben Haddou, som forsøgte at genrejse partiet ved at hente Louise Frevert. I december indstillede hovedbestyrelsen så, at partiet skal nedlægge sig selv på generalforsamlingen sidst i januar. Årets farvel: I et valgår er der masser af store farveller, og i år er ingen undtagelse. Socialdemokraterne har sagt farvel til en række af de store profiler som Frank Jensen, Lotte Bundsgaard og Ole Stavad. Danmarks længst siddende trafikminister, Flemming Hansen (K), sagde også farvel, men årets farvel må gå til Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl (V), der efter 55 år på arbejdsmarkedet - uden en sygedag eller ledighedsdag - sagde tak for denne gang. Årets nedtur: De Radikale mistede otte af deres 16 mandater, og med et par ansatte for hvert medlem var der flyttekasser og gravkammerstemning hos sidste valgs store vinder. Årets optur: Villy Søvndal er uden konkurrence årets mest succesrige partileder målt på stemmefremgang og medlemsfremgang. Med ham er SF blevet årets hippeste parti og ved valget gik SF frem fra 11 til 23 mandater. Årets vælgerbedrag: Man har lov at blive klogere, men Dansk Folkepartis Mogens Camre tager suværent vendekåbeprisen for at gå gennem en valgkamp og blive valgt uden at fortælle, at han slet ikke ville i Folketinget. Årets hængepartier: Med valget blev en del udsat, så der ligger et par gedigne hængepartier til politikerne i det nye år. 2008 byder ikke bare på en, men på to finanslove. Derudover skal den stort anlagte kvalitetsreform igennem og så skal der laves en aftale om de asylbørn, som fyldte så meget i valgkampen.