Årets sidste tur i bassinet

Aars Svømmeklub var med til årets sidste Himmerlandsturneringsstævne

Privatfoto

Privatfoto

AARS:Aars Svømmeklub deltog i det sidste Himmerlandsturneringsstævne i Hobro.

Hvert år bliver der afholdt fire stævner i Himmerland, hvor klubber fra nærområdet dyster mod hinanden - ikke kun om podieplaceringer, men om vigtige placeringspoint i de forskellige aldersgrupper.
Ved konkurrencerne i bassinet i Hobro blev de sidste point dermed også fordelt.
Efter god svømning, hård konkurrence og godt kammeratskab, som hører sig til ved disse stævner, formåede Aars Svømmeklub at hive mere end én pokal med hjem til klubben.
I gruppen 12-13 år arbejde de unge talenter hårdt, men ikke forgæves, da de endte med at hive en fabelagtig 2. plads hjem.
I gruppen 16 år og ældre kæmpede de mere rutinerede seniordrenge og piger for at komme på podiet, hvilket rakte til en flot 3. plads.
Undervejs formåede Martin Holten Hansen endnu en gang at forbedre sin egen klubrekord på 100m medley, og flere andre viste formidabel form.

For første gang nogensinde tog Aars Svømmeklub to pokaler med hjem fra Himmerlandsturneringen, hvilket blot er et vidnesbyrd på at klubbens konkurrencesvømmere langtfra falder igennem i den lokale konkurrence, som de seneste år også er blevet stærkere og stærkere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder uden strøm - beboere hørte stort brag
Luk