Årets SIF’er er kåret

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Birgitte Lunde er kåret som ”Årets SIF’er”. Foto: Niels Helver

I forbindelse med Sindal Idrætsforenings gymnastikopvisning forleden lørdag blev "Årets SIF’er" kåret. Hæderen tilfalder en frivillig hjælper, der i mange år har udført en stor frivillig indsats for idrætsforeningen. Indstilling til prisen sker fra SIF’s bestyrelse til SIF’s Venner, der uddeler en vandrepokal, blomster og gave til den udvalgte. I år gik prisen til Birgitte Lunde, og formanden for idrætsforeningen Luise Nielsen motiverede tildelingen således:

- Årets SIF’er er en 3. generations SIF’er. Hendes bedstefar var med til at stifte Sindal Idrætsforening, hendes far fulgte trop og har været formand for SIF, så det har været helt naturligt for hende at træde ind i arbejdet med at være frivillig til både store og små praktiske opgaver, men også til at være med til at planlægge arbejdet.

Årets SIF’er en sand ildsjæl. Nogle af de opgaver hun hjælper med: er Håndboldskolen, hun hjælper til Sindal Marked, og hun har været med i SIF’s Venner, har siddet i Håndboldudvalget og været sekretær i SIF’s Forretningsudvalg.

Årets SIF’er er også en ildsjæl, når det kommer til genbrug. Det var hende, der fik ideen med indsamling af aviser. Et fantastisk initiativ, som holder endnu, med papircontaineren her ved hallen. Men når man er kreativ, så kommer der også indimellem nogle ideer, som er knap så langtidsholdbare. En anden ide hun fik, var at indsamle kapsler fra mælkekartoner, men når kapslerne ikke blev skyllet ordentligt, havde kapslerne den bivirkning, at der blev en lidt mærkelig lugt. Som de fleste nok ved, så er den ide blevet udfaset igen.

- Vores kandidat har ikke bare været ualmindelig flittig, men har samtidig også et overskud, et smittende humør og en energi, der spreder sig som ringe i hele foreningen. Fra SIF skal der lyde en stor tak for det kæmpe store frivillige arbejde, du, Birgitte Lunde, har lagt i foreningen.

På vegne af SIF’s Venner overrakte N. C. Mortensen og Kaj Jensen Vandrepokalen, gave og blomster til Birgitte Lunde, der fik et stort bifald fra de mange tilskuere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst