Årets spiller er langt hjemmefra

Efter kun to uger hos Fortuna, tegner det rigtig godt for holdets nye australske venstre back, Elise Kellond-Knight.

Jakob Gammelgaard
Elise Kellond-Knight, der blot er 21 år, bliver tirsdag kåret som årets spiller i Australien. Foto: Bente Poder
Fodbold 1. oktober 2011 14:00

Onsdag aften var det 21-årige talent med til sikre Fortuna et stort skridt videre i Champions League med 0-3 over Young Boys i Schweiz, og på tirsdag bliver hun kåret som årets spiller i Australien af både fodboldforbundet og de australske spillere. - Det er virkelig stort. Det en den største pris man kan vinde derhjemme. Jeg er helt vild glad, og det var også uventet. Jeg er meget ung, og der er rigtig mange gode spillere at konkurrere med, siger 21-årige Elise Kellond-Knight. Man tager ikke lige en smuttur til Australien, selvom det er en stor pris, så fredag optog hun en videohilsen, som bliver sendt ned til prisuddelingen. - Det er sjovt - sidste år var det også en spiller hos Fortuna Hjørring, der vandt en af priserne. Så man skal åbenbart være i Hjørring for at vinde, smiler den unge spiller, der foreløbig kun har kontrakt med Fortuna til december.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...