Årets Sportsfolk og Årets Leder hædres på rådhuset i morgen

EMNER 1. juni 2005 06:00

HIRTSHALS: I morgen løfter Hirtshals Kommune sløret for, hvem der kan løbe med titlen som "Årets Sportsfolk" og "Årets Leder". Det sker ved et festligt arrangement i byrådssalen torsdag eftermiddag. Hædringen sker på baggrund af indstillinger fra de lokale idrætsklubber. For at komme i betragtning til titlen som "Årets Sportsfolk" skal man enten have vundet et jysk, dansk eller nordisk mesterskab, sat ny Danmarksrekord eller som hold eller individuelt have ydet en idrætspræstation udover det sædvanlige. Ydermere er der en pris til en leder, træner, forælder eller anden person, der gratis har ydet en ekstraordinær indsats i en forening. Sidste år gik prisen som "Årets Leder" til Christian Engen fra BTI-badminton for hans utrættelige indsats gennem 13 år for at få badmintonklubbens ungdomsafdeling op og køre. stef

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...