Årets store julekoncert i Sindal holdes 6. december

} SINDAL: Mandag aften 6. december finder den store julekoncert i Sindal sted i bykirken med byens Brass Bands og kor. Sindal-blæserne dirigeret af Henrik Strøm spiller i år blandt andet Joy to the World og Carol of the Shephards. Sindal Ungdoms Brass Band dirigeret af Erik Randrup spiller bl.a. Mary"s Boy Child og The Little Drummer Boy. Sindal Mandskor med dirigenterne Marlene Jepsen og Jesper Thomsen synger bl.a. Forventning og Glade jul - og sammen med Sindal-koret dirigeret af Gitte Rennison: Lille Messias og Blomstre som en rosengård. Musik-legatet uddeles denne aften til de lokale medvirkende. Der er gratis entré til koncerten, men bidrag til næste års musiklegat modtages gerne.