Aarhus kan skyde Aalborg i Europa

De europæiske pladser er måske fordelt inden semifinalerne

Cheftræner Nikolaj Jacobsen kan skimte en europæisk billet med Aalborg Håndbold. Foto: Grete Dahl

Cheftræner Nikolaj Jacobsen kan skimte en europæisk billet med Aalborg Håndbold. Foto: Grete Dahl

AALBORG:En europæisk billet kan være i hus for Aalborg Håndbold, inden semifinalerne fløjtes i gang.

Det sker, hvis Aarhus sikrer sig adgang til semifinalerne ved at vinde det afsluttende slutspilsbrag 4. maj hjemme mod Mors-Thy.

I så fald vil Danmarks fire europæiske pladser gå til KIF Kolding København, der allerede er kvalificeret som vinder af grundspillet, Aarhus, der i forvejen har løst billet som pokalvinder, samt de to resterende semifinalister Aalborg og Skjern.

Ledig plads i Champions League

Hvis Mors-Thy kommer i semifinalen, skal sæsonens store sensationshold kæmpe med Aalborg og Skjern om to europæiske pladser.

Danmarks fire europæiske pladser er fordelt med to til Champions League og to til EHF Cup.

KIF Kolding København har sikret sig den ene billet til Champions League. Den anden tilfalder DM-vinderen - eller sølvvinderen, hvis Kolding-mandskabet tager guldet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.