Detailhandel

Århusianere på rov i varehuse

AALBORG:Salling og Magasin lagde i går varehuse til, da fem mænd fra Århus-området efter bedste evne forsøgte at tømme dem for en del af deres indhold. Planen lykkedes ikke , for de fem århusianere - mænd i deres bedste alder mellem 35 og 50 år - blev spottet af tre kontrollanter fra Limfjordens Vagt- og Butikskontrol. Kontrollanterne overvågede, hvordan de fem mænd stoppede mærkevaretøj ind under deres tykke jakker og bagefter afleverede byttet i en bil, der holdt parkeret på p-pladsen ved Gabels Torv. Efter hvert togt vendte mændene igen tilbage til varehusene for at forsyne sig. Politiet blev tilkaldt, og de fem mænd blev anholdt og bilens indhold af ubetalte varer kom frem i lyset. Efter afhøring blev mændene løsladt igen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste