Århusiansk benovelse

Peter Bredsdorff-Larsen slog et slag for forskelligheden i idrættens verden. Foto: Michael Koch

Peter Bredsdorff-Larsen slog et slag for forskelligheden i idrættens verden. Foto: Michael Koch

AALBORG:Peter Bredsdorff-Larsen lagde ud med en ganske sandfærdig Århus-historie, da han optrådte i rollen som gæstetaler ved prisarrangementet i Aalborg Stadionhal. - Jeg er fra Århus-egnen, hvor de lokale fodboldhelte gennem 15 år har haft rigeligt at gøre med at undgå nedrykning. Derfor kigger vi med benovelse og beundring mod nord og undrer os over, hvordan en så bette by formår at komme til tops, lød det fra håndboldlandsholdets assistenttræner med henvisning til AaB's DM-titel. Fødekæden fungerer - Det har været spændende at følge AaB's succes fra sidelinien, og nordjyderne kan være ekstra stolte af, at mange af spillerne er vugget i de lokale idrætsforeninger. Det viser, at fødekæden, fungerer, og jeg glæder mig til at blive en del af arbejdet, fastslog Peter Bredsdorff-Larsen, der er tyvstartet på sit virke som cheftræner for AaB Håndbold. - Jeg kan ikke love, at vi følger i fodboldholdets fodspor, men vi vil gøre, hvad vi kan og knokler allerede med henblik på næste sæson. Fortalelse... Peter Bredsdorff-Larsen slog et slag for forskelligheden i idrættens verden og betegnede præstationerne af de nominerede som livsbekræftende og berigende, inden han som afslutning overraskede publikum med en fortalelse, idet han gratulerede årets navn, AaB Håndbold... Måske drømte han et år frem.