Årringe fra mere end et kirkeliv

Hasseris Kirke udgiver jubilæumsbog, der rækker langt ud over sognet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kunstneren Esben Hanefelt Kristensen har bidraget til jubilæumsbogen med forsideillustrationen. Han bor selv i sognet.

HASSERIS:I virkeligheden ville de ikke have haft en jubilæumsbog i Hasseris i anledning af kirkens 50 års fødselsdag. Men nu ligger der alligevel én på hele 144 sider, Årringe - Kirkens liv i tiden, som præsenteres i eftermiddag, når en reception markerer, at sognet fester hele ugen i den runde anledning. Men det er heller ikke en helt almindelig jubilæumsbog, for den handler ikke først og fremmest - faktisk ikke ret meget - om de 50 år, som de er gået lige præcis i Hasseris. - Nej, for det er en svær genre, siger lektor Birgitte Bech, hvis man med fuld retfærdighed skal ære hvem, der æres bør, og det vil næppe heller række ud over lokal interesse. Vi ville gerne åbne horisonten, for på den anden side er der jo sket store forandringer både hos os og i kirkens hele situation i løbet af det halvt hundrede år. Forandringer, som alle efterlader spørgsmål om, hvor vi er på vej hen, og hvad vi vil. Birgitte Bech, der er cand.teol og cand.mag, bor i Hasseris, er tidligere medlem af menighedsrådet, og hun har redigeret jubilæumsbogen, og er også en af de 18 forfattere, der er med til at tegne, som det hedder på titelbladet, Skitser af folkekirkens vækstlag. - Når man spørger folk, hvad der har været den største forandring, siger hun, fremhæver de noget forskelligt - sækulariseringen, vores multireligiøse samfund, kvindelige præster eller f.eks. bibelsynet - at man har opgivet Bibelen som historisk kilde og ser den mere som litteratur - så det faldt os ind, at det kunne være godt at få et overblik, og her er det lokale kirkeliv naturligt kommet med som eksempelstof. Det er jo sjovt at se, hvordan selve velfærdssamfundet har forrykket Hasseris kirkes profil fra dengang, da det begyndte med en husmoderkreds, som samlede tøj til fattige børnefamilier, til nu, da sognet og kirken har en helt anden profil på grund af beliggenheden. Kulturtab Ambitionen har også været et ønske om at kunne inspirere til samtale, siger Birgitte Bech. - Måske skal vi revidere vores selvforståelse, efter at kirken har tabt sin karakter af selvfølgelighed. Der er en enorm opgave i at formidle, hvad kristendom har at tilbyde som modstemme - til ensomheden, forbrugssamfundet og forjagetheden, som et modlys til at fordømme, til at bekymre sig og til meget andet, vi møder. Birgitte Bech underviser på Støvring Gymnasium, og hun tvivler på, siger hun, at kirkens stab - og så mener hun generelt - som den ser ud i øjeblikket, har kapacitet til at klare den opgave, det er at gøre kirkens anliggende uomgængeligt og fristende for den brede befolkning. - De 50 år har medført et kolossalt kulturtab, konstaterer hun. Uvidenheden om kristendom er rekordstor. Jeg møder det i skolen, hvor eleverne sagtens kan møde i gymnasiet uden at kende fortællingerne om Abraham og uden at kende eksempelvis Judas. Og samtidig er der sket et stort svind i ordforrådet. Når man læser guldalderdansk med dem, sidder de med alenlange ordlister på ord og begreber, som de ikke kender, og som vi andre har som en naturlig del af vores sprog. Og kender de ikke ordene, kan de jo heller ikke forstå f.eks. Grundtvig, konstaterer Birgitte Bech. Og så kan man godt forstå, at mange opfatter kirken som indforstået. Og det er en stor skam, mener Birgitte Bech, som flyttede til Hasseris i 1994 efter en skilsmisse. - Jeg kendte ingen bortset fra, at nogle af præsterne havde været mine studiekammerater, fortæller hun. Men i den situation er det en gave med de mange tilbud, der er i kirkeligt regi, og det gælder jo bredere ud. Der er mange dimensioner i kirkelivet, og en af dem er - ud over den personlige opmuntring - at man ret hurtigt kan føle sig omgivet af kendte ansigter, selv om man er kommet et nyt sted hen. 17 andre Birgitte Bech har leveret to af bogens kapitler, et overblik over det halve århundredes kirkeliv og de spørgsmål, vi står tilbage med, som det hedder i overskriften, og et kort rids af det lokale samfund omkring Hasseris Kirke og om kirken selv. Andre forfattere, som også er valgt efter særlige ekspertiser, er også i forvejen kendt i såvel Hasseris som i det nordjyske uden for sognegrænsen. Det gælder dels stiftets nuværende og tidligere biskopper, der skriver om henholdsvis stat og kirke og om gudstjenestens fornyelse, dels tidligere og nuværende præster, som spænder vidt over emner som prædikenkunst, muslimer, kirke for børn og om trosbekendelsen under pres. Desuden er der artikler om bl.a. kirkekunst og sjælesorg og om spiritualitet og ikke at forglemme om kirkemusik, et område, som tegner sig særlig markant netop i Hasseris. Endelig har fhv. kirkeminister Mette Madsen bidraget med et digt om kirken, oplevet fra kirkebænken - eller fra de nye stole i de tilstødende lokaler ”med skarpere kanter end de gamle venligt uldbetrukne.”