Advokatvirksomhed

Aars-advokater etablerer sig i Farsø

Bindslev og Pedersen åbner 1. november i nye lokaler midt i Farsøs centrum

FARSØ:Advokater og sagførere i Farsø får nu ny konkurrence. Det er advokatfirmaet Bindslev og Pedersen, der normalt opererer fra Aars, der nu etablerer sig i Farsø. Det sker i helt nybyggede lokaler på Frederik IXs Plads 6, hvor Aars-firmaet med andre ord bliver nabo til revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm. Revisionsfirmaet får foruden den nye nabo også bedre plads til sine aktiviteter. Byggeriet har været i gang i løbet af de foregående to måneder, og det er gået rigtigt stærkt med byggeriet, der ganske roligt kan betegnes som centralt beliggende i Farsø. Bindslev og Pedersen får lidt under 100 kvadratmeter kontorlokaler i de nye bygninger, og firmaet har gennem længere tid haft et ønske om at etablere sig i Farsø. Kunder fra Farsø Dette skyldes ikke mindst, at Aars-firmaet inden for de seneste par år har oplevet, at kunder fra Farsø-egnen har henvendt sig. Advokatkontoret åbner i de nye omgivelser på mandag, og fra begyndelsen er serviceniveauet lagt højt. Kontoret bliver nemlig betjent på fuld tid af fem medarbejdere, der alle har deres ekspertområde. Advokatfirmaets tre advokater vil på skift være på kontoret i Farsø, hvor de får hjælp af en fuldtidsansat adkovatsekretær, og det er hensigten at man på længere sigt skal have ansat endnu en advokat til firmaet. Der satses med andre ord meget på det nye kontor i Farsø. Bedre service Det er ønsket om at give kunderne i Farsø en endnu bedre service, som får Aars-firmaet til at åbne kontoret i Farsø, hvor der i øvrigt i forvejen findes to advokatfirmaer. Det er en henvendelse fra Farsø Erhvervspark, der førte til, at Bindslev og pedersen kunne rykke ind i de nye lokaler ved siden af revisionsfirmaet, og byggeriet er da også blev gjort færdigt på noget, der ligner rekordtid. To måneder har det taget at bygge, og det betyder da også at håndværkerne har haft travlt den seneste tid så advokatfirmaet kunne rykke ind i de nye lokaler med virkning fra 1. november.