Aars-butikker næsten gjort færdig

Selvom center skal åbne om en måned, skal arbejdet være i orden

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

NCC's medarbejdere har taget godt imod NCC's nye miljøinspektion. Her er det håndværker Jesper Jensen, der får sig en snak med sikkerhedskoordinatoren. Foto: Grete Dahl

De sidste mursten er så småt ved at være lagt, og håndværkerne arbejder for at få de sidste detaljer gjort færdig på byggepladsen ved det nye butikscenter i Aars. Centeret skal efter planen skal stå klart til april, og fredag var repræsentanter fra entreprenørvirksomheden NCC's på byggepladsen for at sikre sig, at det afsluttende arbejdet forløber sikkerhedsmæssigt korrekt. Men også for at sikre, at håndværkerne har miljøet i tankerne, når de færdes på byggepladsen. Som en del af en større grøn klimastrategi har NCC, som står for opførelsen af Bycenter Aars, nemlig fra i år sat ekstra fokus på miljøet på deres mange byggepladser. Derfor var der, foruden sikkerhed, også miljøpunkter på brættet, da sikkerhedskoordinator Lars Werner fra NCC's arbejdsmiljøgruppe, fredag besøgte det næsten færdiggjorte byggeri i Aars. Det blev blandt andet kontrolleret, at der ikke brændte lys i ubenyttede skurvogne, og at varmeblæsere ikke kørte unødigt. For eksempel i firmaets materielcontainere. - De er jo uisolerede, og så kan man lige så godt sætte varmeblæseren i en carport, siger sikkerhedskoordinator Lars Werner. Han har, som håndhæver af NCC's nye miljøpolitik, måtte finde sig i en del kommentarer fra NCC's håndværkere, når han påtaler deres energi forbrug. Men også håndværkerne er efterhånden kommet med på ideen. - Jeg har hørt folk sige, husk lige at slukke lyset. Det er små ting, men de gør det, siger Lars Werner, der overordnet synes, det har været en positiv oplevelse at være med til at sætte fokus på miljøet. NCC regner derfor også med, at klimaet i fremtiden skal være med som fast kontrolpunkt, når arbejdsmiljøgruppen kommer forbi byggepladserne. Tilbage på byggepladsen i Aars fandt Lars Werner fredag morgen ingen miljøproblemer, der krævede påtale. Derfor er det nu bare at vente på, at håndværkerne gør arbejdet færdigt, så borgerne i Aars kan komme til at nyde godt af deres ny butikscenter, når det står færdigt 1. april.