Aars fik solid revanche

Aalborg 16. januar 2007 05:00

AARS: Det blev til revanche for et 10 måls nederlag i turneringens første indenbyrdes opgør, da Aars HKs jyllandsseriedamer i håndbold mødte Aalborg KFUM. Opgøret sluttede 27-21 efter 13-13 ved pausen. Som cifrene viser var første halvleg jævnbyrdig, men efter pausen kæmpede Aars-pigerne for hver en bold, og Anette Freundlich markerede sig med gode frispilninger ind til en stærk spillende streg, Tina Bank, som fuldt ud udnyttede disse med flotte scoringer. Der var desuden debut til Linette Pedersen og Kiki Fauerskov, som begge spillede en rigtig god kamp. Tina Bank blev topscorer med 13 mål. Sejren betyder, at Aars nu er på 4. pladsen med 18 point og kun 2 point fra Aabybro, som fører puljen. Aars’ næste kamp er hjemme i Østermarkshallen på søndag mod Hvalpsund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...