Aars HK tabte til AaB-reserverne

Håndbold 6. oktober 2008 16:18

Heller ikke efter kamp nummer to kunne Aars HK’s håndboldherrer i 2. division sætte point på tavlen. Opgøret mod Aalborg KFUM 2, alias AaB’s ligareserver, blev tabt med 31-28 efter hjemmeholdet førte 17-12 ved pausen. I de første fem minutter fulgte Aars herrerne godt med og kun bagud 2-3 inden holdet blev en spiller i overtal. Denne periode tabte Aars dog 3-0, hvorefter holdets spil blev nervøst og præget af mange fejl. Aalborg KFUM kom foran 8-3 og førte seks minutter før pausen 17-9. Aars fik sluttet godt af op mod pausen med tre mål på stribe. Med to hurtige mål mod sig lige efter pausen blev det for alvor op ad bakken igen for gæsterne. Dog kæmpede Aars videre og reducerede til 23-21 og seks minutter før tid var føringen reduceret til blot et mål. - Vi laver alt for mange individuelle fejl og sætter dermed pres på os selv hele tiden. Vi skal bruge alt for mange kræfter til at komme tilbage og når vi nåede op, kunne vi ikke bevare kontakten, lyder det fra en skuffet holdleder Peter Poulsen. Aars HK’s mål blev scoret af Lars Hansen 8, Lars Jacobsen 7, Martin Nørager 6, Michael Søgaard 3, Thomas Skak 2, Allan Mortensen 1 og Alex Jørgensen 1.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...