Aars IK i mesterrækken - igen

FODBOLD

AARS:AaB, Randers Freja, Hjørring, Aastrup Hammelev og Skovbakken. Sådan hedder modstanderne, når Aars IKs drenge årgang 94-95 igen spiller i Mesterrækken i sæsonen 2008. Mesterrækken er den højeste række i drengeårgangene, hvor 24 hold er blevet udvalgt og fordelt i fire jyske puljer. Aars IK starter turneringen 6. april på udebane mod Aastrup Hammelev. Holdene møder hinanden to gange inden sommerferien, og de to bedste fra hver pulje kvalificerer sig til Mesterrække 1. Drengene er allerede nu begyndt at træne hårdt i december, men holder nu pause til midt i januar, hvor træningen bliver genoptaget. Det endelige program for forberedelserne til sæson starten er ikke fastsat endnu, men der arbejdes på at sende 1. holds truppen til et par stævner og evt. et trænings ophold i udlandet til påske. Desuden er de også tilmeldt JBU"s træningsturnering, og der er arrangeret en del træningskampe mod andre mesterrække hold fra Jylland. Trænerteamet omkring holdet kommer til at bestå af chef træner Jan Sørensen, assisteret af Lars Grotrian og Martin Christensen.