Aalestrup

Aars mod Hvam i jyllandsserien

Der er lagt op til et spændende lokalopgør, når Kvik/Aalestrup IF lørdag eftermiddag tager imod Aars FC i jyllandsserien i fodbold.

Aars-træner Poul Erik Kristensen forventer en spændende og lige kamp mod Kvik/Aalestrup IF. Arkivfoto: Bente Poder

Aars-træner Poul Erik Kristensen forventer en spændende og lige kamp mod Kvik/Aalestrup IF. Arkivfoto: Bente Poder

- Det er sjældent, der bliver spillet sådanne lokalopgør i jyllandsserien, og spillerne har længe set frem til dagen, hvor der forhåbentligt kommer mange tilskuere for at støtte os, siger Kviks holdleder Bjarne Jensen og tilføjer: - Der er ingen tvivl om, at Aars er favoritter, men vi håber på at lave et godt resultat. Hos hjemmeholdet forventer man at være i noget nær stærkeste opstilling.Alle spillere skulle være klar, men der er dog tvivl om Rene Hviid, fortæller Bjarne Jensen. I Aars truppen er man også i stærkeste opstilling, bortset fra et par langtidsskader. Kvik indledte turneringen godt og førte rækken, mens Aars var en langsom starter. Siden har mandskabet fra kimbrerbyen spillet sig op i rækken og har overhalet hjemmeholdet i tabellen. Efter tre kampe førte Kvik rækken med 9 point, mens Aars blot var noteret for 3 point i tre kampe. Siden har Kvik kun hentet 2 point og er nu placeret midt i rækken, mens Aars ikke har tabt siden . De er nu nummer 4 med 17 point. - Begge hold har brug for pointene, men dog med vidt forskellige motiver. Vi skal holde os i toppen af rækken, og Kvik skal holde afstand til bunden, siger Aars-træner Poul Erik Kristensen, der venter en spændende og lige kamp.