EMNER

Aars og Haubro får ny præst

AARS:Når kirkeklokkerne på søndag bimler og bumler i Aars og Haubro sogne, er det ikke kun for at kalde til søndagsgudstjeneste. Det er også for at fejre egnens nye præst, der bliver indsat ved en ceremoni søndag. Den nye præst hedder Birgit Lundholm Jensen, og hun overtager præstekraven efter Kirsten Donskov Felter, der har opsagt sin stilling for at videreuddanne sig. Birgit Lundholm Jensen vil sin supplere sin nye halvtidsstilling med et job som kirkesanger ved Aars Kirke. Endvidere er det planen, at hun skal arbejde på Kirkekontoret i de fem uger det normale personale er på ferie. Birgit Lundholm Jensen er 40 år og bor i Næsborg ved Løgstør.