Aars-svømmere på andenplads

} SPORT: For første gang i lang tid stiller Aars Svømmeklub i denne sæson med to hold i serieturneringen - henholdsvis et serie et og serie tre hold, Der er tal om en holdturnering og efter fjerde og sidste stævne uddeles der medaljer. Efter seneste svømmerunde, der blev afviklet i Aars, ligger den lokale svømmeklub på en samlet 2. plads i serie et og en samlet 5. plads i serie 3. Mange af konkurrence-svømmerne fra Aars opnåede en række gode placering på hjemmebanen, og i serie et var der således førstepladser til Mette K. Larsen i 100 m fri, til Michelle Kjærsgaard i 100 m brystsvømning og til Kristine K. Svendsen i 100 m rygsvømning. Desuden blev det til en 2. plads i 4x100 m fri til holdet bestående af Mette K. Larsen, Kristine K. Svendsen, Preben Hansen og Axel Laursen samt ligeledes en 2. plads til holdet i 4x50 m brystsvømning, nemlig Preben Hansen, Michelle Kjærsgaard, Mette K. Larsen og Dan M. Nielsen.