Aars tabte igen i Viborg

Håndbold 20. marts 2007 05:00

{ AARS: For fjerde år i træk måtte Aars HK’s håndboldherrer i 3. division tage fra opgøret i Viborg Stadionhal uden point mod Viborg HK, der vandt kampen med 29-27 efter en føring på 15-14 ved pausen. Aars indledte bedst, men op mod pausen begyndte holdet at brænde sine chancer, hvilket forsatte i anden halvleg hvor Viborg førte med seks mål efter ti minutter. - Med nederlaget må vi ønske Aalborg HK tillykke med oprykningen til 2. division. Men jeg er sikker på, at vi er gode nok til at følge med dem op via kvalifikationskampe, siger holdleder Peter Poulsen. Aars HK’s topscorere blev Søren Larsen og Lars Hansen med hver otte mål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...