Aars vinder stadig

Fodbold, Jyllandsserien Dronningborg - Aars -1 (0-0) Mål: 0-1 Ivan Rasmussen DRONNINGBORG: Topholdet slap fra den første kamp i efteråret med alle tre point i behold,men det holdthårdt i den sidste lille halve time. Således var gæsterne meget hårdt presset og havde det ikke været for en meget stor redning af Aars-keeperen Bo Christiansen i det 80. minut efter en friløber til hjemmeholdets Christian Knudsen,kunne det let være endt med en pointdeling. Kampen igennem stod gæsternes forsvar ganske godt,og i første halvleg havde Dronningborg dårligt en målchance, mens Thomas Dissing fra Aars ramte overliggeren med et flot hovedstød som den største chance. I anden halvleg fik topholdet bedre styr på opspillet, og i det 65. minut blev det til en fortjent føring på et hovedstød sat ind af Ivan Rasmussen tæt på den næmeste stolpe efter et perfekt indlæg fra Thomas Dissing. Herudover blev det til et par gode tilbud til Aars ved Rene Gundersen og Jesper Mogensen, inden Dronningborg for alvor tog over blandt andet som følge af et par gule kort til Aars-holdet. Trods stor tillægstid lykkedes det imidlertid for topholdet at holde gæsterne fra at score og dermed blev de tre vigtige point sikret. VRI - Hjørring IF 4-0 (2-0) ÅRHUS: Hjørring-holdet blev taget på sengen efter den lange bustur, for efter kun ti minutter førte hjemmeholdet med 2-0 efter to ikke uheldige scoringer. Ved det første mål blev der skudt på en ripost, og via en Hjørring-spiller gik bolden i mål til 1-0. Kort efter ramte en spiller fra VRI overliggeren på et godt skud og riposten blev efterfølgende sendt i mål til 2-0. Trods chokstarten til hjemmeholdet viste gæsterne god moral, og stille og roligt overtog Hjørring efterhånden initiativet. Det blev til flere chancer, og ikke mindst Mads Jørgensen burde alene igennem have bragt sit hold ind i kampen i det 35. minut. Allerede fra starten af anden halvleg forsøgte Hjørring at lægge et pres på hjemmeholdet, men da VRI-spillerne stod godt og tilmed var meget boldsikre, var der ikke meget at gøre. Med kun ti minutter tilbage valgte gæsterne at prøve lykken med en ekstra angriber, og det gav hjemmeholdet så meget plads, at det blev til yderligere to scoringer i de absolut sidste minutter af opgøret. mølbæk