Aarsag til forvirring

Siden 1948 har Aa og Å kæmpet om retten til Aars. Byen trodsede retskrivningen. Aa vandt

Lokalpolitik 20. april 2003 08:00

AARS/ÅRS: Bolle over eller dobbelt op? Det handler om bogstavet A i stednavnet Aars. Skal det staves Års eller Aars? NORDJYSKE forsøger i de følgende linjer at give et svar på det spørgsmål. Men det kræver en returbillet med historiebussen. Første stop bliver 1948. Her indfører staten et bogstav for lyden af Aa, nemlig bolle å'et. Derfor bliver Aa i stednavne officielt erstattet af et Å, og derfor bliver Aars med et trylleslag omdøbt til Års. Trodser retskrivningen Men størstedelen af byens borgere holder fast i at skrive Aars med dobbelt a, selv om det faktisk strider mod den danske retskrivning. De vil ikke finde sig i at blive påduttet en stavemåde på deres egen by. - Borgerne var vant til at skrive med dobbelt a. Følelsen var, at statsmagten trak noget ned over hovedet på dem. Det ville de ikke acceptere, og derfor holdt de fast i det gamle, siger Bent Rask, der har været på kommunen i en årrække. Faktisk var der fyrre stearinlys i lagkagen, da han for nylig holdt jubilæum. Ved siden af ham sidder Thorkild Nielsen og nikker energisk. Han har også været længe på kommunen, men han er også formand for Lokalhistorisk Forening. Han tager piben ud af munden og tilføjer. - Himmerlændinge kan godt være lidt konservative og stikkende. De har nogle gange deres egen vilje, og det har de også haft i denne sag, forklarer Thorkild Nielsen. De to garvede gutter har kigget i gamle aviser, annoncer og billeder. Alle steder var bynavnet stavet med dobbelt a, altså Aars. Det viser, at Års aldrig slog igennem som den folkelige stavemåde, mener de. Kun Å på notatpapir Men ét er den folkelige stavemåde. Noget andet er den formelle og overordnede, som kommunen brugte. Bent Rask undersøger stavemåden ved at lave stikprøver i kommunale breve. Første papir han hiver frem er fra 1948, altså samme år som bolle-å blev indført som bogstav. - Her er en autorisation om en byggetilladelse fra Aars kommune. Og her står det med dobbelt a. Hvis det fulgte Retskrivningsordbogen, skulle der stå Års, forklarer Bent Rask, mens han bladrer videre i stakken af papirer. Han slår ned på en påtegnelse fra 1953. Brevet er underskrevet: Aars Sogneråd. 13 år senere, altså i 1966, sendte den daværende kommunaldirektør et brev til en borger, og det var også stemplet Aars med to a'er. Og 30. juni 1977 sendte kommunen et skøde- og pantebrev til Nordjylland Amt, hvor der blev skrevet Aars og ikke Års. En del af kommunens papir var imidlertid med bolle-å. Men det blev kun brugt til notater og til at tegne krusseduller på. Bogtrykkeren havde nemlig lavet en fejl, husker Bent Rask. Byrådet vælger Aa Denne lille stikprøve af breve fra kommunen og sogneråd viser med al tydelighed, at bolle å'et også i officiel sammenhæng blev holdt nede af dobbelt a'et. Historiebussen kører et langt stræk. Stoppestedet er september 1984, hvor er enigt byråd beslutter, at den ønskede stavemåde skal være Aars. Altså den samme som før den sproglige reform i 1948. Hovedårsagen til beslutningen er ifølge Thorkild Nielsen netop, at å'et aldrig nåede samme berømmelse som de to a'er. - De lokale borgerne brugte stort set kun dobbelt a. Derudover spillede det også ind, at Vejdirektoratet ag andre myndigheder var i tvivl om, hvad der egentligt var rigtigt. Så det var en kombination af lokalpatriotisme og forvirring fra statens side, forklarer formanden for Lokalhistorisk Forening, Thorkild Nielsen. Kvickly i Års Stavemåden Aars har hele tiden været det mest udbredte. Og med byrådsbeslutningen om, at de ønsker den stavemåde anvendt, skulle man tro, at det var slut med at skrive med det kontroversielle bolle-å. Men nej. Stavemåden Års bliver brugt mange steder. På breve. På busser, blandt andet busrute 111. På Kvickly-medlemskort. På.. og så videre. En af tendenserne er tilsyneladende, at især folk udefra staver byens navn med bolle-å. Det er dog ikke så underligt, at der er tvivl om stavemåden. Fordi holdningen er også lidt tvetydig hos den myndighed, der har sort bælte i sprog, Dansk Sprognævn. - Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med å: Åbenrå, Tårstrup, Grenå, Års og så videre. Men en del lokale myndigheder foretrækker skrivemåden med dobbelt a, siger Margrethe Heidemann Andersen fra nævnet og henviser til listen over autoriserede danske stednavne, der bliver udarbejdet af Institut for Navneforskning på Københavns Universitet. Den sproglige skammekrog På listen finder man byen under Års, men der er en lille fedtet stjerne i margenen. Og det markerer, at den lokale kommune ønsker Å skrevet som Aa - altså Aars. Stavemåden med to a'er er altså den mest rigtige. Alligevel er den form henvist til den sproglige skammekrog, nemlig en plads i parentes i Retskrivningsordbogen. Historiebussen er ved at være tilbage ved udgangspunktet efter en tur i det sproglige landsskab. Der har været udsigt til alt fra å'er til a-mennesker. Bussen ruller ind på endestationen - og den hedder stadig Aars.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...