Skagen

Årsmøde i Dagli'Brugsen

AALBÆK:Dagli'Brugsen i Aalbæk holder generalforsamling og brugsfest torsdag 10. april i Aalbæk Idrætscenter. På generalforsamlingen vil formanden Knud Bilde og uddeler Jan Markussen blandt andet fortælle om, at Dagli'Brugsen fra 1. maj også bliver byens posthus. Det nuværende posthus lukker, og Dagli'Brugsen bliver stedet, hvor aalbækkere og turister kan foretage postekspeditioner. Alle, der har været medlem af Daglig'Brugsen i Aalbæk i mindst tre måneder, har stemmeret, og alle kan komme med forslag til behandling på generalforsamlingen. Disse forslag skal afleveres senest 1. april. Efter generalforsamlingen er Dagli'Brugsen vært ved lidt at spise, og Aalbæk Harmonikaklub spiller. Troubaduren og visesangeren Kurt Kaas fra Skagen underholder også. W.