Årsmøde med foredrag

RAKKEBY/SDR. HARRITSLEV: "Motorvejene i Vendsyssel - Det sorte får i dansk trafikpolitik" er emnet, når Henrik Bredmose Simonsen taler efter Lokalhistorisk Forening for Harritslev-Rakkebys generalforsamling onsdag aften 26. marts. Henrik Bredmose Simonsen udgav sidste år en bog med samme titel, der fik særdeles fine anmeldelser i pressen. I bogen kommer forfatteren bag kulisserne og har interviewet en hel del af de politisk ansvarlige, bl.a. nogle af personerne i den såkaldte motorvejsmafia. Ligeledes er der synspunkter fra såvel tilhængere som modstandere lokalt, og personer, der er direkte berørt i deres hverdag. Mødet holdes i Købmandsgården i Rakkeby..