Aars

Årvågne borgere forhindrede indbrud

To mænd blev i Aars fanget efter skriverier på Facebook

Arkivfoto

Arkivfoto

AARS:Når beboere i et område står sammen, kan de stoppe en indbrudsbølge.

Det vidner, ifølge Nordjyllands Politi, en hændelse fra tirsdag formiddag om. Den fandt sted på Hans Egedes Vej i Aars:

- Der er flere, der her ser tre mænd luske rundt i området, og dem vil de gerne stoppe. Derfor får de spredt ordet i en lokal gruppe på Facebook, begynder politikommissær Frank Liltorp og fortsætter:

- Alle holder øje, og da vi kommer frem, kan vi lynhurtigt plukke dem.

Den ene mand når dog at stikke af. De to andre, en 22-årig mand med ukendt adresse og en 35-årig mand fra Hjørring, bliver dog anholdt og sigtet for forsøg på indbrud. Forinden er ordensmagten nemlig styrket i sin mistanke, da den ene af de to fangne herrer smider et koben fra sig i en skraldespand.

Den unge mand blev løsladt igen klokken 15.15, mens den ældre stadig er i politiets varetægt. Han er nemlig efterlyst i forbindelse med et røveri, der tidligere har fundet sted i nordligere omgivelser, lyder det fra Frank Liltorp:

- Jeg ved ikke så meget mere om det. Kun at sagen nu ligger i Hjørring, siger politikommissæren, der gerne vil opfordre andre ude i sommerlandet til at holde øje - og ikke mindst stå sammen:

- Når man ser noget mistænkeligt, så er det bare om at råbe vagt i gevær og kontakte ens naboer. Det virker!

De to sigtede kommer, ifølge Nordjyllands Politi, fra Rumænien. Den tredje mand er endnu ikke fundet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst