AAU interesseret i pakhus i Hørfrøgade

Medialogi-studie bliver måske blandt de første brugere af ny bydel.

To af de gamle pakhuse er i en stand som gør, at de kan bevares og blive en del af Østre Havns fremtid. Her ses huset, som Aalborg Universitet i øjeblik er i dialog med ejeren om.

To af de gamle pakhuse er i en stand som gør, at de kan bevares og blive en del af Østre Havns fremtid. Her ses huset, som Aalborg Universitet i øjeblik er i dialog med ejeren om.

Det treetagers pakhus i Hørfrøgade på Østre Havn kommer måske allerede fra studiestart til at summe af liv. I hvert fald er der indledt drøftelser mellem husets ejer, entreprenørselskabet A. Enggaard, og Aalborg Universitet med henblik på at indrette huset til brug for medialogi-studiet, som handler om kommunikationsteknologi. - Hvorvidt universitetet skal flytte ind i huset, bliver afgjort indenfor den nærmeste måned, siger Tommy Kragballe, sektionsleder for bygningsgruppen, som i disse år påhviler en stor opgave med at sikre at lokaler til det hastigt voksende universitet. Uret tikker - Bygningsstyrelsen er ikke i stand til at bygge så hurtigt, som vi vokser, så vi skal have fundet nogle kvadratmeter, så vi kan få dækket vores behov, siger sektionslederen, der i forhold til pakhuset understreger, at intet endnu er afgjort. - Vi ved endnu ikke, om Enggaard kan indrette bygningen, som vi gerne vil have den. Det kan endnu godt være, vi når frem til, at bygningen ikke kan bruges, siger Kragballe, der også peger på tiden som en usikkerhedsfaktor. - Der vil blive tale om en ret så kraftig ombygning, og det kan være, af det viser sig, at det vil tage for lang tid at indrette den til vores brug. Vi skal kunne flytte ind 1. september, og håndværkerne skal i hvert fald være færdige 14 dage før, siger Kragballe, der, hvad det udvendige angår, gerne ser lagerhuset indlemmet i universitetets bygningsportefølje. - Pænt design - Lagerbygningen er så gammel, at den har et pænt design facademæssigt, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.