EMNER

AAU kører om kap WROOM: Studerende deltager i finsk væddeløb

Unicorn g1 fylder ikke meget i landskabet: Den vejer 240 kg, er 285 centimeter lang og rager blot 107 centimeter op over jorden. Men den accelerer som en italiensk supersportsvogn. Privatfoto

Unicorn g1 fylder ikke meget i landskabet: Den vejer 240 kg, er 285 centimeter lang og rager blot 107 centimeter op over jorden. Men den accelerer som en italiensk supersportsvogn. Privatfoto

AALBORG:Med sin 599 kubikcentimeter er motoren ganske klejn på Unicorn G3, en racerbil bygget af studerende på Aalborg Universitet. Alligevel sprinter det lille køretøj fra 0 til 100 km/t på fire sekunder - ren Ferrari-klasse. I næste uge skal G3 dyste mod en række tilsvarende små racerbiler, bygget af studerende andre steder i Europa. Det sker ved konkurrencen Baltic Open på Malmi Karting Track i finske Helsinki. Netop acceleration udgør en af konkurrencens fire discipliner; de øvrige er sprint, slalom og langdistancekørsel på 11 kilometer. - G3 er ikke decideret egnet til højhastighedskørsel, for den har en meget kort akselafstand, så den bliver hurtigt ustabil. Til gengæld er den meget håndterbar og kan køre meget hurtigt i sving, forklarer Steffen Bach Laustsen. Han læser på Design af Mekaniske Studier, og han er af de seks studerende, der i næste uge drager til Finland. Alle seks kommer selv bag rattet, for i acceleration, slalom og sprint har hver bil i alt fire forsøg, mens de 11 kilometer skal gennemkøres to gange. Son navnet antyder udgør Unicorn G3 nummer tre i rækken. G1 debuterede i 2006, og de studerende fra AAU har efterhånden deltager i en lang række konkurrencer. De fleste gange har det været i Formel SAE, en verdensomspændende serie med otte årlige løb for studenterbyggede racerbiler. Reglerne siger maksimalt 600 kubikcentimeter, ligesom motoren skal være firetakts. Løbet i Finland indgår ikke i Formel SAE, for holdet fra AAU nåede ikke at få plads i årets konkurrencer i den serie. Derfor bliver løbet i Finland årets eneste fro Unicorn Racing Engineering. - I stedet satser vi på at bygge G4 til næste års SAE-løb på Silverstone i England og Hockenheim i Tyskland, siger Steffen Bach Laustsen. Unicorn fungerer som en forening for studerende. En del af arbejdet udføres som projekter på studierne, mens andet foregår i fritiden. Foruden tilskud fra universitetet spytter en række private sponsorer i kassen.