AAU-professor og Ridder af Dannebrog

Lone Dirckinck-Holmfeld udnævnt til Ridder af Dannebrog

Lone Dirckinck-Holmfeld udnævnt til Ridder af Dannebrog

HÆDER:Lone Dirckinck-Holmfeld, professor og dekan på det Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, er blevet udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen. Hun tildeles ordenen for sin værdifulde forskning og sit virke som dekan. Lone Dirckinck-Holmfeld er professor i humanistisk informatik og har deltaget i udviklingen af faget siden 1987, hvor hun påbegyndte et adjunktur på Aalborg Universitet. Hendes forskningsområde handler i dag om informations- og kommunikationsteknologi, og hun beskæftiger sig især med, hvordan teknologien kan forbedre læreprocesser. Lone Dirckinck-Holmfeld har i den forbindelse bidraget til at udvikle forskningsfeltet "Computer Supported Collaborative Learning". I 2009 blev Lone Dirckinck-Holmfeld dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, og hun har siden arbejdet for at styrke humaniora, som hun ser som et nødvendigt og centralt dannelsesfag - ikke mindst i en globaliseret verden. Udnævnelsen til Ridder af Dannebrogsordenen opfatter Lone Dirckinck-Holmfeld derfor som et skulderklap og en anerkendelse af, at humanistisk viden, indsigter og metoder i højere grad skal inddrages i forhold til løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Lone Dirckinck-Holmfeld var mandag i forbindelse med udnævnelsen til Ridder af Dannebrogsordenen til audiens hos Dronning Margrethe.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.