Videregående uddannelser

AAU sænker prisen

AALBORG:Langt fra alle studerende på Aalborg Universitet (AAU) læser på fuld tid. Universitetet havde sidste år godt 1500 deltidsstuderende, og hvert år udklækkes omkring 275 færdiguddannede med en diplom- eller mastergrad. Ny studerende af den type kan glæde sig over at slippe billigere i de kommende år. Indenfor det tekniske og naturvidenskabelige område sættes studieafgiften for en masteruddannelse 10.000 kroner ned, mens taksten for de humanistiske og samfundsvidenskabelige masteruddannelser bliver det 4000-7000 kroner ned. Der er i Danmark tradition for brugerbetaling på universiteternes deltidsuddannelser, men staten yder et betragteligt tilskud. Dette tilskud – det såkaldte taxametertilskud – har via finansloven fået et løft på næsten 20 procent, og derfor kan AAU sætte priserne ned. Deltidsforløbene planlægges, så de ikke forstyrrer arbejdslivet alt for meget. En stor af undervisningen foregår via nettet kombineret med seminarer, så man kan deltage uanset om bor i Nordjylland, København eller på Bornholm. Ansøgningsfristen er 2. juni.