AAU-satellit skal afsløre snydere

Studerende fra Aalborg Universitet har bygget en satellit, der skal overvåge det danskejede farvand ved Grønland.

Esben Christensen,
Aalborg Universitet har tidligere udviklet satellitter. Og nu skal en satellit fra AAU overvåge skibstrafikken omrking Grønland. Foto: AAU
Naturvidenskab 22. februar 2012 13:52

Skibe, der ikke har lov til at være i farvandet omkring Grønland, skal nu afsløres.Og det skal ske med en satellit udviklet på Aalborg Universitet. - Der er mange skibe, der sejler rundt oppe ved Grønland, som egentlig ikke har lov til at være der. Store krydstogtskibe, som ikke er godkendt til isfyldte farvande, og som ikke har redningsudstyr, hvis det skulle gå galt, siger Jens Dalgaard Nielsen til Ingeniøren. Han er lektor ved Aalborg Universitet og står i spidsen for projektet. Radiomodtagere afslører To små radiomodtagere på satelitten skal sende oplysninger om skibspositioner til Farvandsvæsenet, der derefter kan tage kontakt til synderne. - Det er blandt andet fragtskibe og olietankere, der forsøger at skære et hjørne at ruterne, selvom de egentlig ikke må, siger Jens Dalsgaard Nielsen. Satelitten er færdigbygget og skal efter planen sendes op til maj.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...