Ballerup

AAU vil samle sine adresser på Sjælland

Finn Kjærsdam: AAU vil sam­le de sjæl­land­ske ak­ti­vi­te­ter i Bal­le­rup. AR­KIV­FO­TO: MICHA­EL KOCH

Finn Kjærsdam: AAU vil sam­le de sjæl­land­ske ak­ti­vi­te­ter i Bal­le­rup. AR­KIV­FO­TO: MICHA­EL KOCH

AALBORG:Aalborg Universitet (AAU) vil samle sine aktiviteter på Sjælland i Ballerup. Derfor skal Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) flytte fra sin nuværende adresse i Hørsholm og til Ballerup nordvest for København. Det oplyser rektor ved AAU, Finn Kjærsdam. Endnu er der ikke sat dato på flytningen, men Kjærsdam forventer en afklaring i løbet af et halvt til et helt år. Foruden instituttet i Hørsholm har AAU to uddannelser i Ballerup, hvor universitetet har lejet sig ind hos Ingeniørhøjskolen. Det er dels medialogi, dels landinspektør, der fra i år udbydes af AAU i både Aalborg og København. - Nu skal vi have fundet lokaler i Ballerup til rimelige penge. Måske er der plads på Ingeniørhøjskolen eller lige i nærheden; hvis ikke, skal vi måske have bygget nyt, siger Finn Kjærsdam. Når valget er faldet på Ballerup som fælles adresse frem for Hørsholm skyldes det en række praktiske forhold. Således er Ballerup let at komme til med offentlige transportmidler - S-toget holder lige i nærheden - men SBI’s adresse i Hørsholm kræver reelt egen bil, nævner Finn Kjærsdam. Han peger også på, at Ingeniørhøjskolen råder over en række af de faciliteter, der er nødvendige på en uddannelsesinstitution: Bibliotek, kantine og store auditorier. - Desuden ligger højskolen i Ballerup midt i et område med mange IT-virksomheder, et af Danmarks største landinspektørfirmaer og Byggeforum. Det er et interessant sted for os at være, understreger Finn Kjærsdam. Flytningen skal dog ikke hastes igennem, før de passende lokaler er fundet, føjer han til: - Der er jo ikke problem, som når vi mangler plads. Forskerne på SBI har lokaler, og så er der blot en del kørsel mellem Hørsholm og Ballerup, indtil vi får samlet tingene.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst