Abdul kan lide gruk

Umiddelbart skulle man tro, han havde valgt det stykke arabisk kaligrafi, der minder ham så meget om sit religiøse liv.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Han overvejede også kort sin fars malerier og det musik, han bruger til at ”chille out” med, som han siger. Men den danskfødte imam Abdul Wahid Pedersen er - når alt kommer til alt - ikke i tvivl om, at Piet Heins gruk må være det stykke kunst, der betyder mest for ham. - Piet Hein har evnen til med ganske få ord at sno den, uden at det bliver højtideligt, siger han. - Hans gruk er jævne, men rammende. Og så indeholder de stor fingerspidsfornemmelse. Det er især grukket ”Den der kun tager spøg for spøg...”, der har printet sig ind på nethinden hos imamen. Og det er da også er mange anset for at være nøglen til alle de andre gruk, fordi det siger noget centralt om hele Piet Heins indstilling til livet. Men faktisk mener Abdul Wahid Pedersen, at ordene bør sige os mere end nogensinde. - Jeg synes, at det rammer lige ind i tidens ånd. For der er mange, der er meget alvorlige om det alvorlige i dag. Og mange, der ikke kan se, at der også kan være alvor i det sjove. Der er ingen tvivl om, at Abdul Wahid Pedersen også sigter mod Muhammed-krisen, når han taler om kunsten at se det sjove i det alvorlige og omvendt. Men han advarer også bare helt generelt alle mennesker i alle kulturer mod at lave sjov på andres bekostning, netop fordi alt morskab indeholder noget alvorligt. - Jeg overtræder det jo selv engang imellem, men det er, fordi jeg ikke kan lade være med at fyre noget af, og så opdager jeg, at jeg vader rundt i spinatbedet. Men jeg synes, man skal være varsom med sine morsomheder. Imamen er selv med sin opvækst i Århus, sin bobæl på Nørrebro og sin muslimske tro en smeltedigel af kulturer og dialekter, og han mener, at det moderne menneske kunne tilegne sig noget mere af den Piet Heinske fingerspidsfornemmelse ved at leve mere i nuet og erkende andres ret til tilstedeværelse. Abdul Wahid Pedersen stødte første gang på gruk som barn, da han fik læst ”Lille Kat på vejen...”, og da han senere fandt dem i Politiken under ”Dag til Dag”-rubrikken, var han solgt. I dag bruger han blandt andet Piet Hein i sin prædiken, nøjagtig som han bruger Bob Dylan og andre store poeter. For det er vigtigt, at tale ind i sin tid - nøjagtigt som Piet Hein gjorde. ”Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”