Abe-hypen holdt

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søndag nat rockede publikum ved Orange Scene mens den amerikanske rapper Kanye West gav koncert. Foto: Torben Christensen/Scanpix

ROSKILDE FESTIVAL Arctic Monkeys, Arena # # # # #¤[LF @Brød.9.anm-2:Natasja og Ragga Pack, Pavillion # # # # ¤ ¤[LF @Brød.9.u-indryk:Hype er noget underligt noget. Nogle gange, når de opblæste navne lander, tænker man ”var det virkelig bare dét?”. Men ikke i tilfældet Arctic Monkeys, der var et af sidstedagens mange store navne på Roskilde Festivalen. De fire knøse havde os i deres faste greb lige fra sanger Alex Turners indledende ”Good afternoon”. Med vildtvoksende og evigt knopskydende energi og en fuldfed, klar lyd satte briterne hurtigt et totalt stoppet Arena-telt på den anden ende. Det var ganske enkelt overvældende, og vi skulle langt, langt væk fra scenen, før folk ikke rockede med på Sheffield-drengenes potente punk’n’roll. Popperlerne ”Still Take You Home”, “Fake Tales of San Francisco” og ikke mindst “When the Sun Goes Down” føg om ørerne på os, så det nogle gange var svært at følge med. Tabet af bassist Andy Nicholson i sidste uge generede ikke bandet synderligt – faktisk virkede det som om erstatningen Nick O’Malley blot tilførte endnu mere tyngde til de i forvejen slagkraftige sange. Især på en af de mindre skæringer fra debuten, ”Perhaps Vampires Is a Bit Strong But...”, hvor O’Malleys mavepumpende basgange tog pusten fra os. Det er dét, de kan, Arctic Monkeys – give os åndenød, mens de jager den perfekte rocksang – og søndagens koncert bar vidne om et ungt band, der bevæger sig uden grænser og er klar til at skyde sig selv mod stjernerne. Men søndag på Roskilde handler også om at få lukket festen på en ordentlig måde, og her tilbød Natasja – dansk dancehall-dronning extraordinaire – et sjælevarmt og rart alternativ til alle rockdrengene. Hun har skabt sin egen lille hype ved for nylig at vinde en prestigefyldt reggae-talentkonkurrence på Jamaica, men er nu tilbage i Danmark med sit otte mand store Ragga Pack, der blandt andet havde den tidligere makker i No Name Requested, Miss Mukupa, med. Sammen sendte de dovenlækre solskinsrytmer ud over et efterhånden ret festivalramt publikum, og de færreste undgik at blive ramt af den gode stemning. For en tid glemte vi alt om støv, madkøer og stanken af øl og varmt pis og lod os prakke en returbillet til Caribien på. Den dybe bas og lyden af sprøde steel-trommer fik festivalen til at vugge i takt, mens Natasja slog en masse ”brrr”-rul med stemmebåndet. Undervejs, mens sød røg bredte sig i teltet, fik hun også selv tid til at tage et hvæs af en bønne, og det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre tilbagelænet. Til sidst faldt radiohittet ”Mon de reggae?” – en fordanskning af Rihannas ”Pon De Replay” – der dog lød lidt flad i forhold til et ellers stilsikkert sæt. Men også her holdt hypen altså. Hvilket var rart på en Roskilde Festival, der i år har budt på et par store skuffelser blandt hovednavnene – fik du den, Axl? Rasmus Hougaard kultur@nordjyske.dk