Aber kan forholde sig til fortid, nutid og datid

Forskere har skræmt en gruppe chimpanser og bonoboaber med en vaskeægte abe-gyser

Chimpanse. Foto: Michael Bygballe

Chimpanse. Foto: Michael Bygballe

VIDENSKAB:Japanerne kan noget med skrækfilm.

Og nu er det åbenbart blevet menneskeabernes tur til at få mareridt. I et nyt studie har japanske forskere lavet skrækfilm, der var specielt designet til at få abepelsen til at rejse sig hos vores sorthårede slægtninge.

Hvis aberne viste tegn på at kunne huske filmene, når de så dem igen, kunne det nemlig tyde på, at de er bedre i stand til at foregribe fremtidige hændelser, end man hidtil har vidst.

- En af de mest almindelige ’fejltagelser’ er at konkludere, at da vi ikke empirisk og objektivt kan dokumentere de subjektive egenskaber, så sidder ikke-menneskelige dyr fast i tid og er måske ikke i stand til at huske eller forestille sig fremtidige hændelser på samme måde, som mennesker gør det, siger psykolog Gema Martin-Ordas fra Newcastle University. Hun studerer selv dyrs intelligens, men har ikke deltaget i det nye studie.

Hjerteskærende: Abe beskytter sin døende kæreste

I en af skrækfilmene bliver en stakkels forsker først angrebet af en mand i abekostume og gummistøvler. Efter at have sundet sig lidt rækker forskeren ind igennem en lem i et metalgitter og tager en hammer. Derefter går forskeren til modangreb og tæver løs på ’aben’, der hurtigt tager flugten.

Filmen var en stor succes hos de 12 aber, der fik den at se. Faktisk kunne de slet ikke løsrive sig – heller ikke selvom forskerne prøvede at distrahere dem ved at dingle med små godbidder, imens filmen spillede.

Abe-sprog oversat: Chimpanser har 19 forskellige ’meddelelser’

Forskerne overvågede abernes øjenbevægelser ved hjælp af en ny teknik, der ikke kræver, at aberne skal have udstyr på hovedet, eller at de bliver forbundet til maskiner med ledninger. I stedet kunne forskerne nøjes med at placere en lille maskine foran deres ansigter.

- Så det er takket være denne avancerede teknik til at spore øjenbevægelser, at vi kan udforske dette gamle spørgsmål på en meget innovativ måde, fortæller medforfatter til studiet, psykolog Fumihiro Kano fra Kyoto University.

Aberne fik lov at se skrækfilmene 2 gange med 24 timers mellemrum. Ved at sammenligne deres øjenbevægelser imellem de to visninger, kunne forskerne se, at aberne brugte betydelig mere tid på at stirre på hammeren og lemmen i metalgitteret ved anden visning.

Du får ikke aids, hvis du ligner en chimpanse

Forskerne tolker forskellene i abernes øjenbevægelser som tegn på, at de kunne huske handlingen i filmene, og at de vidste, hvad der ville ske, inden de kunne se det på skærmen.

Dette understøtter teorien om, at aberne har let ved at huske hændelser, og at de kan regne ud, hvad fremtiden vil bringe. Og den slags evner kan hjælpe aberne med at overleve i farlige situationer og at finde rundt i sociale strukturer i naturen, mener forskerne.

Andre studier har tidligere vist, at aber og mennesker har forskellige karaktertræk til fælles. Et berømt studie viser for eksempel, at capuchin-aber vil have lige løn for lige arbejde. En forsker fik ligefrem kylet et stykke agurk tilbage i hovedet, da en abe opdagede, at en anden capuchin-abe netop havde fået en eftertragtet vindrue for det samme stykke arbejde, som den selv lige havde udført.

Orangutanger spiser søde små aber

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst