Aber med bukser

Hvis mennesket har udviklet sig fra abestadiet - kan det naturligvis afvikle sig tilbage, skriver Laurids Korsgaard

Dyr 8. december 2007 20:29

Hvis mennesket har udviklet sig fra abestadiet, kan det naturligvis også igen afvikle sig tilbage til abestadiet. Det sås i det 20. århundrede, hvor menneskets enorme videnskabelige og tekniske udvikling faldt sammen med en uhørt åndelig forarmelse og afvikling. Jf. nazismens og kommunismens massemyrderier. Allerede midt under Anden Verdenskrigs rædsler skrev den engelske filosof og forfatter C.S. Lewis (ham med Narnia-børnebøgerne) et essay om ¿Menneskets afskaffelse¿ (¿The Abolition of Man¿). Han advarer mod en snigende de-humanisering, hvor mennesket ender med at blive en ¿abe med bukser på¿. HVAD ER det da, der dybest set hæver mennesket over aberne? C.S. Lewis¿ svar er, at mennesket er underlagt en generel og evig gyldig livsnorm. Han kalder normen ¿Tao¿, som jo egentlig er et gammelt kinesisk begreb. (Lewis bruger ikke begrebet Tao i en moderne New Age eller nyreligiøs betydning). Med Tao mener Lewis de livsnormer, som vi alle føler os forpligtede på. Det er normer om f.eks. ikke at slå ihjel, at vise omsorg for de svage, barmhjertighed, tilgivelse, indføling, agtelse for andre, sandfærdighed, retfærdighed, hæderlighed, ædelmodighed o.s.v. Disse normer findes i mange forskellige kulturer og religioner. Deres gyldighed er selv-indlysende. Disse livsnormer er netop generelle og evigt gyldige. De er ikke til diskussion! De har magt over os, er autoriten over vore liv. Deres myndighed over os er urokkelig. Den konkrete udmøntning af normerne i konkrete situationer vil derimod altid være til diskussion, men det er en helt anden sag. DET, DER dybest set adskiller os fra aberne, er, at vi adlyder Taos livsnormer. Det er netop lydigheden mod dem, der gør os til mennesker. Forkaster vi disse normer ¿ bevidst eller ubevidst ¿ er vi på vej op i træet til abernes grådige selskab, uanset hvor intelligente vi er og hvor fine bukser vi har på. C.S. Lewis¿ næsten profetiske påstand var, at det moderne menneske netop er ved at forkaste Taos livsnormer og dermed ved at afvikle sig selv til ¿en abe med bukser på¿. Det sker, fordi vi satte de evigt gyldige livsnormer til diskussion. Ud fra devisen, ¿alt er relativt¿, mente vi, at vi selv frit kunne opfinde og vedtage egne livsnormer. Det kan evt. ske gennem lange kunstfærdige diskussioner og team-building processer, hvor man opfinder ¿firmaets spirit¿ eller ¿værdigrundlag¿. Men det er altså kun noget, man selv har vedtaget. Det har ikke anden gyldighed og myndighed end den, der grunder sig i mennesket eller gruppen selv. Problemet er at det inde bag alle de fine processer altid vil være de klogeste eller mest magtfulde, som sætter normerne. Den oplagte risiko er at man udformer normerne, så de tjener de stærkeste interesser og gør andre til redskaber eller midler for de stærkes formål. Altså indføres der i realiteten et nyt slaveri. Ikke med lænker og stokkeslag. Men et mentalt slaveri, hvor menneskers mentalitet og sindelag blidt og forførerisk formes efter de stærkes, dvs. toneangivende kultureliters, politikeres eller virksomhedslederes tilfældige ideer og interesser. HVAD ER mest frit, at alle mennesker er tvunget til at adlyde nogle generelle livslove, Tao, som er forud for menneskers tanker og foretagsomhed og derfor gælder alle, stærke som svage, - eller at de svageste skal indrette sig efter de stærkes tilfældige (læs: egennyttige) ideer om, hvad der lige i øjeblikket synes moderne og rigtigt? Hvis Taos livslove ersattets af firmaets eller de herskendes selvopfundne ¿værdigrundlag¿ eller ¿spirit¿ og nogen ikke er enig i dem, risikerer man at blive frosset ude eller miste sit job. Dermed er de herskende blevet til overaber, der udnytter de svage som underaber til at opfylde deres behov ¿ også selv om virksomhedsdiagrammerne og de rigtige ¿værdiord¿ ser nok så flotte ud på de farvede powerpointskærme. Skal vi undgå denne abe-lig-gørelse af mennesket, må vore værdiformuleringer hele tiden være underlagt de generelle livsloves, Taos urokkelige myndighed! M.a.o: Vore selvopfundne værdibegreber må altid være relative og underlagt ¿ relatere sig til ¿ de absolutte livslove. Gør vi derimod vore egne selvopfundne værdibegreber absolutte, har vi dermed forsøgt at gøre os selv til ¿guder¿ over andre mennesker, - men i virkeligheden reduceret os selv til brutale overaber. I denne ¿abekultur¿ begynder glidebanen i al sin uskyldighed hos den moderne leder, der har set lyset og så gerne ¿venligt¿ vil bestemme, hvad medarbejderne skal føle, tænke og mene. Men den ender i en totalitarisme, der vækker mindelser om Stalin og Hitler. C.S. LEWIS¿ tanker er uhyggeligt aktuelle. De tvinger os også til at se kritisk på vore bestræbelser på at hjælpe menneskeheden til at blive perfekt, ikke bare når vi i ¿godhedens¿ ¿ eller sågar i Guds navn manipulerer med hinandens sind og tanker, men også når vi i livets grænseegne manipulerer med menneskers gener, dræber ¿skæve¿ fostre, straffer med døden eller hjælper den besværlige gamle af med livet. Også her står vi i fare for at krænke de generelle livslove og reducerer os selv til grusomme aber. Altid må vi stille det kritiske spørgsmål: Er det barmhjertigheden eller egeninteresser, der driver os? Men man må også spørge, om ikke også vor historieløshed reducerer mennesket fra at være et åndeligt væsen til at være ¿en abe med bukser på¿. Ånd er at kunne forholde sig til sig selv, se sig selv udefra, forstå sig selv i en større sammenhæng, ¿ånde¿ i og af noget større end sig selv, f.eks. Taos livslove. Til det åndelige dvs. menneskelige hører også at have ideer om, hvor vi kommer fra og hvor vi går hen. Det får vi ved at være forankret i vore historiske rødder, kende til vore forfædres liv og skæbne og lære om livet af det. ¿Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod¿. Det er elementært, at vi kun kan navigere ind i fremtiden ved at kende vor kurs ud fra fortiden. Gør vi ikke det, farer vi mål-løse omkring som et skib uden ror og kompas ¿ eller som aber uden andre mål end mæthed og forplantning. En af vor tids største udfordringer er derfor at give vore børn en grundig historisk bevidsthed med sans for det, der tidløst holder både i fortid, nutid og fremtid. FÅR DE ikke denne historiske ballast og sikre kurs ind i fremtiden, har de ikke andre orienteringspunkter i tilværelsen end ugens sportsresultater, ugebladssladder, filmindustriens stadig mere bizarre påfund og floskler fra terapikulturens overdrev. Med en så sparsom ballast ud på livets vover, er de lette ofre for ¿overabernes¿ manipulation, der dybest set kun har et formål, at afskaffe deres menneskelighed og misbruge dem som mentale slaver i de stærkes farvestrålende illusoriske verden. Litteratur: C.S. Lewis: ¿The abolition of Man¿, 1943. (Dansk: ¿Menneskets afskaffelse¿, forlaget Mimer. 2001) [ Laurids Korsgaard, Havlund 22, Frederikshavn, er sognepræst. E-mail: lako@km.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...