AC Horsens debuterer i Europa med uafgjort

AC Horsens er på vej ud af Europa League efter 1-1 hjemme mod Elfsborg. Svensker forhindrede Horsens-nederlag.

AC Horsens debuterer i Europa med uafgjort

Torsdag aften debuterede AC Horsens i europæisk fodbold, og eventyret kan blive kort for Horsens-mandskabet efter 1-1 hjemme mod svenske Elfsborg i Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde.

Horsens' svenske angriber Ken Fagerberg udlignede i overtiden til 1-1 på et straffespark til stor ærgrelse for den danske målmand Kevin Stuhr Ellegaard (tidligere Randers FC), som tørner ud for Elfsborg, der for tiden fører den bedste svenske række, Allsvenskan.

En anden tidligere superliga-spiller hos svenskerne, angriberen Lasse Nilsson med fortid i AaB, havde bragt gæsterne foran 1-0 midtvejs i anden halvleg, efter at han opsnappede en ripost fra Horsens-keeper Frederik Rønnow.

Der er returkamp 9. august.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.