AC Horsens lun på Hjørring-talent

18-årige Mathias Schlie testes af den sydjyske superligaklub

Ma­thias Schlie har trods sine kun 18 år al­le­re­de bidt sig fast på FC Hjør­rings midt­bane.foto: bente poder

Ma­thias Schlie har trods sine kun 18 år al­le­re­de bidt sig fast på FC Hjør­rings midt­bane.foto: bente poder

HJØRRING:Selv om Mathias Schlie kun er 18 år, har han allerede vist sit store format på den centrale midtbane hos 2. divisionsklubben FC Hjørring, og talentet er nu også blevet afprøvet i AC Horsens’ superligatrup. - I sidste uge var jeg inviteret til prøvetræning dernede, og der venter også en testkamp inden længe, fortæller den talentfulde ynglingespiller fra Hjørring, der trods sin unge alder i løbet af efterårssæsonen fik sig bidt fast som divisionsspiller i FC Hjørring. Godt signal - Det er spændende at få lov til at snuse til atmosfæren i en superligaklub, og naturligvis har jeg ambitioner om at spille i højere rækker end 2. division. Jeg er altid åben overfor eventuelle tilbud, men indtil videre går jeg på 2. årgang på Handelsskolen i Hjørring, og jeg er på en toårig kontrakt med FC Hjørring, siger Mathias Schlie. I den nordjyske 2. divisionsklub er sportschef Hans Møller glad for interessen fra superligaklubben. - Det viser med al tydelighed, at vi er dygtige til at skabe talenter, men omvendt skiller vi os ikke af med så stærk en ung spiller uden videre, understreger Hans Møller. - I type minder Mathias Schlie en del om AaB’s midtbanedynamo Rasmus Würtz, så han er en vigtig spiller for os. Også FC Hjørrings cheftræner Frode Langagergaard påpeger, at det vil være et stort tab, hvis klubben mister en så talentfuld spiller. - Han har potentialet til at blive superligaspiller, og trods sine kun 18 år viste han i efteråret stor stabilitet på vores 2. divisionshold og var med i stort set alle kampe. Forstærkninger på vej Udover at FC Hjørring trods alt forventer at kunne beholde talentfulde Schlie, regner sportschefen også med snart at kunne præsentere et par forstærkninger. - Og desuden håber og tror jeg også på, at vi kan beholde vores to nigerianere Ojiego Chimenze og Kelvin Igwe, der som bekendt ejes af 1. divisionsklubben Køge Boldklub. - De kan sælge dem frem til 15. januar, men derefter har vi forkøbsret til fortsat at leje den farverige duo, og det forventer vi helt klart bliver en realitet, siger Hans Møller.