Aalborg

Acceptable?

Af Per Johnsen Heilskovsgade 33, 9000 Aalborg perjohnsen@stofanet.dk UDTALELSER: I den forgangne uge kunne vi på landsdækkende tv opleve, at Venstres Integrationsordfører, Karsten Lauritzen på sin Facebook-profil skriver, at efterlønnere oftere går til lægen end dem, der er i arbejde, og at grunden skulle være, at det er, fordi de jo også har tid til det. Efterlønnen er en politisk og dermed fuld legal foreteelse, som man må mene om, hvad man vil. Når Karsten Lauritzen imidlertid skriver, som han gør, er det ikke efterlønnen, men den enkelte efterlønner, han angriber. Det er et personangreb på en hel befolkningsgruppe, som har benyttet sig af deres fulde ret til at droppe ud af arbejdsmarkedet som 60-årig. Hvor er det trist at opleve, at en folketingspolitiker fra et regeringsbærende parti, udviser sin foragt og demonstrerer sin manglende empati mod en hel gruppe af mennesker, ved at fremkomme med sådanne udtalelser. Jeg er overrasket over at det overhovedet er acceptabelt i Venstre.

Forsiden