Action-helt kaster sig ind i kinesisk politik

Kung Fu-helt Jackie Chan vil fremover slås for sine mærkesager i kinesisk politik.

7. februar 2013 13:29 - Opdateret 7. februar 2013 13:31

Action-helt kaster sig ind i kinesisk politik

Action-stjernen Jackie Chan er mest kendt for sin akrobatiske kampstil og improviserede våben. Men nu har den kinesiske skuespiller lagt Kung Fu-sværdet på hylden og kaster sig i stedet ind i kinesisk politik.

Den 58-årige stjerne skal de næste fire år være medlem af den nye nationale komité, efter at han blev håndplukket af højtstående politiske ledere.

Jackie Chan har medvirket i over 100 film, men har også haft en karriere som popmusiker, stuntmand, iværksætter og manuskriptforfatter.

Jackie Chan er langt fra den første skuespiller, der går ind i politik. I USA har både den tidligere guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger og den tidligere præsident Ronald Reagan gjort karriere som skuespillere, før de gik ind i politik.

Og i Danmark blev skuespiller og komiker Jacob Haugaard i 1994 valgt ind i Folketinget.

Jackie Chan's indtog i kinesisk politisk kommer samtidig med, at landets nye præsident, Xi Jinping skal indsættes.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...